Champagnesalget falder

Fem millioner flasker champagne blev der solgt mindre i 2013 end året før. Dermed andet år i træk hvor champagnesalget falder

304 millioner flasker champagner blev der solgt i 2013, hvilket er en tilbagegang på 1,5% i forhold i året før. Der er dermed sket en lille opbremsning i faldet, som i 2012 var på hele 4%. Det er primært salget i Europa som falder og det er især i hjemlandet Frankrig, at det største fald er sket. Frankrig står for hele 50% af alt salget af champagne i Europa. Der er derimod vækst i landene uden for Europa, som er vokset med 3.2% til 63 mio. flasker.

Den totale globale værdi af champagne salget er dog stort set uændret, hvilket især skyldes prisstigninger samt et øget salg af især de dyrere årgangs champagner.

Indtil december så salget dog ud til at blive endnu værre, men en stærk december og aggressive tilbud i specielt franske og engelske supermarkeder betød, at det totale salg ikke faldt så meget som frygtet. 15% af al Champagne sælges i december i Europa.

Man skal tilbage til 2007, hvor champagne var på toppen med et salg på 339 mio. flasker.

Læs også: Piemonte sejrer blandt weekendens vine