Tørke lammer californisk vin

En af de værste tørkeperioder i mange år har ramt Californien og vinbønderne kæmper med at holde liv i vinene

Guvernør i Californien Jerry Brown har netop officielt erklæret tørke i staten, efter at man har haft den laveste nedbør i 119 år. Sidste år faldt der kun lidt under 50 mm regn mod 300 mm normalt. Jorden er tør, floder og åer udtørrer og vandreserverne er de laveste i mange år.

Læs også: Brugerne besluttede den nye whisky

Og det er netop her i vinterperioden, at det meste nedbør falder, men i år har det været en helt tør vinter. Specielt hårdt ramt er de område, som også har problemer med frosten. Dette skyldes at man benytter vand til at sprøjte på planterne for at beskytte dem mod den hårde tørre frost.

Nu håber alle på regn i februar, hvilket er sidste chance, da man normalt fra marts ikke har nedbør i vinområderne omkring Napa Valley. Konsekvensen kan på kort sigt blive en lille høst i år, mens konsekvensen på længere sigt er mere alvorligt med fare for at vinstokkene dør. Især er de nye vinstokke i risikozonen, da de endnu ikke har fået så lange rødder, at disse selv kan finde vand i undergrunden.

Læs også: De 10 underligste sprutgadgets