Rom fra Venezuela, Guyana og Peru

 

Venezuela

På Sydamerikas nordkyst finder man Venezuela. et land drevet af især olieproduktion og turisme. Men rom er også blevet en stor eksportvare og det er især huse som Ron Diplomatico, Pampero og Santa Teresa Rum. Stilen er den spanske, der dominerer.

 

Diplomatico Reserva Exclusiva. 40%. Pris. 350 kr. hos sprit-co.dk

En mørk parfumeret i stilen med roser. Karamel, toffee, orange, blommer, kaffe, vanilje i smagen. En rom med meget sødlig tone og en del fad. Vinøs i stilen og en flot rom hvor smagen især slår igennem. 92

 

Diplomatico 2000. 43%. Pris. 750 kr. hos sprit-co.dk

Rom fra enkelt år, hvilket ikke er ofte man støder på. Masser af intensitet i duften med tørrede dadler, hasselnødder og kaffe. Yderst fyldig med mørke toner i smagen af især mørk chokolade, tobak, rosin, nødder og mocca. En meget lang eftersmag og yderst kompleks rom. 94

 

Pampero Aniversario. 40%. Pris. 249 kr. i Bilka og Føtex.

En sødlig duft af især flødekaramel. En del sødme i smagen og en lidt brændende alkohol. Orangeskal, tørrede frugter, honning og karamel i smagen. Ikke den store kompleksitet. 85




 

Guyana

Med Venezuela som nabo mod vest og Brasilien mod syd ligger Guyana klemt inden. Det er en tidligere britisk koloni hvilket stadig påvirker stilen man laver rom. Når man taler om Guyana rom, taler man også om Demerara-regionen, der er kendt for en ganske speciel romstil, der som oftest er destilleret både i pot stills og i kolonne destilleringsapparater. De mest velkendte rommærker er velsagtens El Dorado Rum og XM Rum.

El Dorado 8 y.o. 40%. Pris. 160 kr.

En let duft af appelsinskal. Citrus, blomme, krydderier og vanilje i smagen. Noget bidende alkohol. Tør i stilen. Men en spændende ”yngre” rom som adskiller sig fra andre i samme kategori. 84

 

El Dorado 12 y.o. 40%. Pris. 269 kr.

Toffee i duften. En rimelig fyldig og meget karamelfuld rom med tørrede frugter, tobak, læder og mørk chokolade. Mellemlang sødlig eftersmag men med noget bidende alkohol. 86

 

El Dorado 15 y.o. 43%. Pris. 385 kr.

Mørke karamel og orange toner i duften. Brændende alkohol. Man fornemmer mest karamel, vanilje og kaffe. En noget rå rom men rimelig kompleks med en pæn lang eftersmag. 87

 

El Dorado 21 y.o. 43%. Pris. 649 kr.

Yderst kompleks næse med citrus, brun farin og røg. I smagen tørrede frugter, tobak, honning, melasse og en let røget afslutning. Flot og yderst kompleks rom. 92



Peru

Landet som huser et gamle inka-rige og som også er en af de sydligste lande hvor de produceres rom. Mens det er Pisco i Chile er det rom som Peru satser på og der findes et par kendte huse som Ron Millonario og Ron Cartavio.

 

Ron Cartavio XO 18 y.o. 40%. Pris 749 kr. Hos Peter B. Vin

En mørk, blommer, karamel. En rom hvor fadet dominerer meget. I smagen modne blommer, vanilje, flødekaramel. En lidt brændende og syrlig eftersmag. Rund og fyldig i stilen. "Crowd pleaser" og sød, let i stilen. 90



Alle rom i denne test blevet vurderet efter 100 point skalaen.

Alle priser en enten oplyst af importøren eller fundet gennem ledende forhandlere. Der hvor udsalgssted ikke er nævnt, betyder det, at den pågældende rom typisk kan købes gennem vin- og spiritusforhandlere over det meste af landet.



Se hele testen her.

0 kommentarer
Vis kommentarer