Fransk vin taber terræn

Forbrugerene vender fransk vin ryggen og Frankrig tabte over 3% af eksporten sidste år

Det er nye tal fra den nationale eksport organisation FEVS der viser et fald på 3.1 % og en samlet eksport på 174,8 mio. kasser vin. Faldet er især sket blandt de helt billige vine uden geografisk indikation. Denne kategori er faldet med 17,3%, mens de bedre vine stort set har holdt stand med et fald på lige under 1%.

Fransk vin er dog under stort pres især fra de oversøiske vinlande, hvor priserne ofte er noget lavere og klimaet mere stabilt. Med til at forstærke dette er et par svære årgange i 2011 og 2012. Og 2013 ser også ud til at blive kritisk mange steder i Frankrig.

Læs også: Hollywood-instruktør køber vingård

Bordeaux, Champagne og Cognac udgør næsten 60% af eksporten af vin og spiritus fra Frankrig.

Problemer i Bordeaux forstærkes af, at man i de seneste tre år har tilbagekøbt vine for over 1 mia. kr. fra udlandet viser tal fra CIVB (Bordeauxs handelskontor for vin). Det er normal praksis, at vinkøbmændene i Bordeaux tilbyder at købe vine tilbage fra importørerne rundt omkring i verdenen, men de seneste tal for tilbagekøb er dog noget højere end normalt.

Læs også: En dag i selskab med vinene fra Arnoux-Lachaux

0 kommentarer
Vis kommentarer