Her er verdens største vinland

Spanien er nu verdens ubetinget største vinproducerende land viser nye tal

Nye tal fra det spanske landbrugsministerium viser, at Spanien sidste år producerede 51 milioner hektoliter vin. Dette er en del mere end de to næste på listen, Italien med 47 mio. og Frankrig med 42 mio. hektoliter.

Mere end halvdelen kom fra det centrale vindistrikt La Mancha lige syd for Madrid. Mens 2013 var udfordrende mange steder i Europa var vejret næsten perfekt i det centrale Spanien for vinproduktion. Mere end 160.000 hektar er dækket af vin i La Mancha primært med druerne Airen og Tempranillo. Den største del af vinen bliver dog destilleret og solgt som brandy. Det er 682 producenter der står bag den store høst hvor 86% i dag eksporteres. Vinene er dog primært de billigere vine og herhjemme møder man især vinene i bag-in-box.

Man har tidligere i La Mancha forsøgt at hæve kvaliteten af vinene, blandt andet ved at udskille mindre dele af det store område. Områderne Mentrida, Ucles, Valdepenas som i dag er officielle selvstændige distrikter var tidligere del af det store La Mancha. Og kvaliteten i disse områder er da også generelt bedre.

Læs mere om La Mancha på Altomspanskvin.dk

Læs her: De 10 dyreste Champagner

Bordeaux 2013: Se vurderinger af Haut Medoc, Pauillac, St. Julien og Saint Esptephe her

0 kommentarer
Vis kommentarer