Alex Ferguson sælger sin vinkælder

Den tidligere Manchester United manager sælger sin imponerende vinkælder ved tre auktioner

Næsten 5000 flasker vin bliver sat til salg heriblandt en del Domaine de la Romanée-Conti, som er en af de mest kostbare vine i verden. I alt forventes de tre auktioner at indbringe ca. 30 mio. kr. til Alex Ferguson.

Den første auktion vil finde sted i Hong Kong d. 24 maj hvor omkring 257 af de i alt 482 lot vil blive solgt. Hernæst vil yderligere 140 lot blive solgt i London d. 5 juni og resten vil blive solgt via en online auktion som løber fra d. 9 til 23 juni. Alle auktioner foregår hos Christie's.

Alex Ferguson har gemmen mange år været en inkaneret vinsamler og har brugt sin interesse for vin som et modspil det hårde og stressende liv på fodboldbanen. Hans interesse startede allerede i hans yngre år, da han blandt andet rejse en del i Frankrig. Grunden til at vinsamlingen sælges, er for at andre skal få mulighed for at nyde vinene udtaler Alex Ferguson til Thedrinksbusiness.com.

Efter at Alex Ferguson er stoppet som manager bruger han nu en del tid på at besøge vinområder. Han har endvidere beholdt omkring 800 vine privat i hjemmet, så han er dækket ind for resten af sit otium.

Blandt vinene som auktioneres er 6 flasker Domaine de la Romanée-Conti 1999 som bliver solgt med en signeret Champions League trøje fra 1999. Disse ventes at indbringe omkring 500.000 kr. En kasse Pétrus 2000 ventes at give 300.000 kr. Herudover sælges en del supertoscanere i forskellige flaskestørrelser.

Læs også: Sådan bliver de nye Brunello vine

0 kommentarer
Vis kommentarer