Californien kan ikke få armene ned

En fænomenal god høst i 2012 både i kvalitet og kvantitet.

De kan næsten ikke få armene ned i Californien efter en fantastisk 2012 høst. Høsten endte på 4,77 mio. tons druer, hvilket er 13 % højere end året før. Chardonnay er den største enkeltdrue og udgør 19%, efterfulgt af Cabernet Sauvignon (11.3%) og Zinfandel (10.3%). Største vækst havde dog Pinot Noir druen som voksede med ikke mindre end 45%. Det var især i Santa Barbara og Sonomo, at denne vækst skete. Og man forventer, det kan blive det store gennembrud for Pinot Noir fra Californien, da man nu både har en forrygende kvalitet og ikke mindst mængde til at satse mere på eksport.

Et meget stabilt år klimamæssigt er udgangspunktet for den flotte høst. Med kølige morgener og varme solrige eftermiddagen over det meste af sommeren, fik druerne optimale betingelser. Det kølige Stillehav sender kølige briser ind over blandt andet en del af vinområderne, således at de ikke bliver stegt fuldstændig i det ellers varme klima.

Den høje kvalitet af druernes betyder også, at priserne for druerne er steget i gennemsnit med 24%. Et ton Cabernet Sauvignon fra Napa Valley endte derfor med at koste omkring 28.000 kr. En kg pris på 28 kr. Men på trods af denne stigning samt den noget større høst, forventer man dog ikke at priserne vil stige meget. Der bliver drukket mere vin i USA end nogensinde før og efterspørgslen fra udlandet er blevet større de seneste år efter især kvalitets vin fra Californien. Men de større mængder som vil komme ud af 2012 vil balancerer dette vurderes det fra Jon Fredrikson, vinkonsulent fra Gromberg, Fredrikson and Associates.

Læs også: Derfor bliver vinene dyrere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere