Smag eksklusivt 8 årgange fra 5 cru. Pauillac slot

I forbindelse med Franske Vindage er det nu muligt helt ekstraordinært, at smage 8 årgange fra Pauillac slottet Chateau Batailley.

På franske vindage d. 8 marts er det nu muligt at smage en række ældre og sjældne årgange fra 5. cru Bordeaux slottet Chateau Batailley. Chateau Batailley er et af de ældste slotte i Bordeaux og stammer helt tilbage fra 1452. Huset ligger i Pauillac og har 57 ha med primært Cabernet Sauvignon, Merlot samt en smule Petit Verdot og Cabernet Franc. Chateau Batailley og Chateau Haut-Batailley var ét slot indtil 1942. Herefter tilhørte ejendommen Borie Brothers Company, og herefter Mr. Marcel Borie alene. Ved hans død i 1961 overtog hans svigersøn Mr. Emilie Casteja slottet indtil hans søn igen Philippe, overtog firmaet som han stadig er ejer af.

Læs også: Kom til franske vindage

I denne Master Class er der mulighed for at smage ikke mindre end 8 årgange og så endda fra den fremragende årgang 1982.

Smageprogram:

Chateau Batailley 2010

Chateau Batailley 2009

Chateau Batailley 2005

Chateau Batailley 2003

Chateau Batailley 2001

Chateau Batailley 1993

Chateau Batailley 1982

Chateau Batailley 1976



Læs også: Smag den store årgangs 2010 fra Bourgogne

Prisen er kun 499 kr. for at smage de 8 kostbare vine og en repræsentant fra Vinoble vil kommentere på huset og vinene gennem smagningen. Der er kun 40 pladser til denne smagning som foregår 8. marts kl. 19.30-20.30 i Pressen på Rådhuspladsen. Billetter kan købes her.



Læs også: Smag på Guigals topvine

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere