Torres huset på vej med cava

Det største spanske vinhus er nu på vej med cava produktion

Man har et standpunkt, til man tager et nyt og det gælder også det store spanske vinhus Torres, som i et interview med Decanter, fortæller om deres planer om at lancerer cava indenfor de nærmeste år. Torres, spaniens ubetinget største vinhus med knopskydninger i Chile, Californien og senest i Kina har i mange år sagt, at de på trods af deres placering midt i cava distriktet ikke agtede at producere den mousserende vin. Men succes med netop mousserende vine i Chile samt en vækst generelt for mousserende vine på verdensplan har fået Torres CEO Miguel Torres Maczassek på nye tanker og Torres huset vil derfor producere cava fra 2014. Endnu er hverken navn, faciliteter eller andet besluttet.

Tidspunktet for udmeldingen er særdeles positiv for DO Cava som har haft nogle turbulente måneder, hvor en række af de store vinhuse har trukket sig fra DO'en og nu producerer mousserende vin uden DO betegnelse. En protest fra vinhusene typisk i den bedre ende kvalitetsmæssigt, mod de faldende priser og det blakkede image cava generelt har rundt omkring i vinverdenen. Torres har dog allerede nu meldt ud, at man vil støtte DO Cava og producere efter de regler som her forefindes.

Mousserende vine udgør i dag omkring 8% af alt salg på verdensplan af vin.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere