Napa jordskælv til 23 mia. kr.

Det store jordskælv som ramte Californien sidste weekend, vurderes at koste 23 mia. kr.

Det er Kinetic Analysis Corporation som har foretaget vurderingen af skadernes omfang. De fleste skader er primært sket på bygninger samt ikke mindst hos de mange hundrede vinhuse som ligger i Napa og Sonoma dalen. Skaderne er både materiale skader, men også manglende indtjening fra de mange tusinde turister som ikke kan besøge vinhusene, mens der ryddes op. Det vurderes dog ikke det vil påvirke omfanget af vin som der produceres.

Kinetic vurderer samtidig, at omkring halvdelen af de 23 mia. kr. vil blive dækket af forsikringsselskaberne.

Jordskælvet, som blev målt til 6.1 på richterskalaen var det værste i Californien i 25 år og havde sit centrum bare 10 kilometer sydvest for byen Napa, hvor rystelserne gik hårdt ud over de gamle murstensbygninger. Napa, en stor turistattraktion nord for San Francisco, tegner sig for en fjerdedel af USA's indtægter i forbindelse med vinproduktion, oplyser Associated Press.

Jordskælvet ramte midt i høsten som er startet tidligere end normalt på grund af det varme og tørre vejr som har præget året. En stor del af sidste års produktion var netop kommet på flasker, således at man var klar til den nye høst. Skaderne kunne derfor have været betydelig værre for området, hvis jordskælvet f.eks. havde ramt for en måned siden da stort set alle fade var fyldte.

Napa har i dag 789 officielle vinhuse som i 2011 solgte for 30 mia. kr.

Læs også: Den krydrede immigrant

 

0 kommentarer
Vis kommentarer