Australsk vin solgt for 270.000 kr.

En flaske Penfolds Grange 1951 blev sidste uge solgt på auktion i Australien

Vinen blev købt af en privat samler for næsten 270.000 kr. hvilket er rekord for en australsk vin.

Det er den legendariske vinmager Max Schubert, der skabte Grange. Det var i 1951 han smagte de første eksperimentale årgange fra fad. Inspirationen kom fra en fire måneders rejse til Bordeaux og målet var at skabe en vin som kunne udvikle sig i 20 år og som kunne tåle sammenligning med de bedste Bordeaux-vine, men med australsk fingeraftryk.

Allerede i vinmarken blev de første ændringer lavet. Vinen som er på Syrah og Cabernet Sauvignon fra forskellige marker blev høstet tidligere end normalt. I vinkælderen firedoblede man den normale gæringstid til 12 dage, man rørte i druemosten dagligt og lagrede forsøgsvist en del af vinen på fem nye 300 liters amerikanske egetræsfade.

Max var selv godt tilfreds med resultatet, men ingen ville købe den tørre vin, da man på det tidspunkt foretrak hedvine i Australien. Grange hobede sig derfor op årgang efter årgang, og i 1957 var Max' goodwill opbrugt, og Penfolds bestyrelse beordrede ham til at indstille produktionen. Dette var Max dog ikke indstillet på og involverede derfor kælderpersonalet i fremstillingen af det, der skulle blive The Secret Vintages. Produktionen fortsatte i det skjulte, og i 1960 besøgte et af bestyrelsesmedlemmerne vineriet for at se og smage de årgange af Grange, som - med hans viden - var blevet lavet. Vinen havde nu fået lov at udvikle sig i 10 år og smagte ganske enkelt fantastisk. Bestyrelsesmedlemmet vendte derfor tilbage til Penfolds bestyrelse, der igen gav Max tilladelse til at lave Grange, og da Max i 1962 blev bedt om at sende en vin ind til australsk vins svar på Verdensudstillingen, The Australien Wineshow, sendte han Grange 1955. Vinen fik en suveræn førsteplads og har siden vundet adskillige større priser.

Grange 1951 blev dog aldrig solgt i almindelig handel men udelukkende brugt som gave.

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Kom til masterclass og smag en række af de bedste spanske hvidvine

Kom til masterclass og få en introduktion til Ribera del Duero

Kom til Whisky & Rom festival i oktober -læs mere her

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen