Det er se seneste års gode erfaringer med netop produktionen af mousserende vine i Beaujolais, som nu har betydet, at man har ansøgt officielt om at få godkendt området til produktion af mousserende vine. En godkendelsesproducedure som tager typisk 5 år. I dag sælges de mousserende vine som "Vin de Table".
Jean Bourjade, direktør for Inter Beaujolais har dog udtalt, at det ikke er tanken at skulle konkurrere med champagne, men at skabe sin helt egen vinstil. En stil med lavere alkohol (9%) og højere restsukker. Vinen skal laves på gamay druen med en høj syre og dermed friskhed.
Området håber, at de mousserende vinen vil skabe et bedre image for området, som er kendt og berygtet for deres simple Beaujolais Nouveau vine. En helt ung vin som frigives umiddelbart efter afslutningen på gæringen af vinen i oktober lige efter høsten. Og en vin som de fleste nok vil sammenligne med saftevand med alkohol.
I dag produceres der omkring 6-800.000 flasker mousserende vin i området, men det vurderes at kunne blive adskillige mio. flasker hvis området bliver godkendt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.