Bedste danske vinhøst nogensinde

Den tørre og varme sommer har været perfekt for dansk vin som forventer den bedste høst nogensinde

Stort set ingen regn og tørt varmt vejr har betydet perfekte konditioner for vinstokkene herhjemme. En tidlig blomstring allerede i starten af juni og en varm sommer har givet perfekte modnede druer. Høsten er i fuld gang og startede bl.a. sidste weekend hos bl.a. Vejrhøj vingård på vestsjælland. Niels Fink fra Vejrhøj er da også begejstret, da vi snakker med ham da vinstokkene næsten forventes at give dobbelt udbytte af normalt og i en yderst flot kvalitet. På Vejrhøj arbejder de primært med solaris druen, som benyttes primært i produktionen af hvidvin. ” På nuværende tidspunkt er der dannet meget sukker, syreniveauet er faldet, kernerne er ved at få farve og de aromatiske stoffer er også ved at kunne lugtes og smages. Det er stadigvæk spændende, hvordan balancen mellem de forskellige elementer vil udvikle sig.” fortæller Niels.

Og det er både mængden af druer som ser ud til at blive stor og så ikke mindst kvaliteten. Ja selv de røde druer som ofte kan have problemer med at modne ordentligt modner perfekt og man må forvente at kunne se flotte tætte rødvine når de frigives om typisk 1-2 år.

Og vinbønderne kan da heller ikke få armene ned. Efter en køligt og dårligt vinår i 2017 ser de fleste ud til at kunne indhente en del af det tabte fra året før. Eneste minus har været de mange nye vinstokke som er blevet plantet de senere år som har haft problemer med for lidt vand. Og en del af disse er da også gået til. Endvidere har den tidlige modning betydet en hel del hvepse, der har spist og ødelagt druer.

Også i andre kølige vinlande som Storbritannien forventer man den bedste og største høst nogensinde.

Kom til stor Whisky & Rom festival 26+27 oktober

Kom til stor Tysk vinfestival d. 25 oktober - læs mere her.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen