Blended whisky — shit eller chanel?

 

Artiklen er lavet i samarbejde med magasinet Whisky& og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Vi har valgt at sætte fokus på blended skotsk whisky— og med rette, for det er den største kategori af whisky, selvom der skrives og debatteres væsentligt mere om single malt. Blended whisky har fået et lidt blakket ry, måske fordi den er drevet af nogle meget store spillere, og det er whiskyer, man ofte møder også i supermarkeder. Så de fleste forbinder det mere med et brand end et egentligt produkt. Ikke så gennemskueligt som med en single malt, som skal komme fra et specifikt destilleri, hvor man så kan sætte sig ind i historie, filosofi, stilarter osv. for at forstå baggrunden for den single malt, man sidder med i glasset. Det er væsentligt sværere, når man sidder med en Johnnie Walker eller en Chivas Regal.

Definitionen
Men lad os først stå fast på definitionen af en blended whisky: Blended whisky er en blanding af malt og grain whisky. Det samlede produkt skal have en alkohol på over 40%, og der gælder de samme regler for aldersangivelse som for de individuelle komponenter, nemlig at den påførte alder skal angive den yngste whisky, der er i blandingen. Der er også en kategori, der hedder blended malt, som er en blanding af flere (single) malt whiskyer fra forskellige destillerier. Denne whiskytype blev tidligere også markedsført som Pure Malt eller Vatted Malt for at angive, at der ikke var grainwhisky i produktet. Endelig kan man i sjældne tilfælde støde på Single Blends, som er blends med både malt og grain whisky. Men da der stort set ikke er nogen destillerier tilbage, der laver begge, er det meget sjældent at støde på.

Men tilbage til blended whisky, for noget er ved at ske, specielt i takt med, at de store whiskymærker er begyndt at sende Premium blended whiskyer på markedet, er opfattelsen også ved at ændre sig. Sammenholdt med at flere uafhængige aftappere som f.eks. Compass Box selv er begyndt at smide blended whisky på markedet, men både stilmæssigt og prismæssigt i en anden kategori end de mest almindelige blended whiskyer, man kender.

Historien
Blended whisky kan indirekte ledes tilbage til en mand ved navn Aeneas Coffey, som i 1831 opfandt Coffey-kedlen. Han gav den navnet Patent-kedlen, og det var en metode, hvormed man kunne kontrollere destilleringsprocessen bedre end ved den traditionelle pot still. Endvidere kunne man producere billigere og mere på kortere tid.

Denne opfindelse, sammen med brugen af ikke maltet korn (grain), gjorde det betydeligt billigere og hurtigere at producere whisky. Whiskyen var lettere og sødere end normal malt whisky, og man begyndte derfor at blande den med malt whisky for dels at spare penge, men også fordi blended gav en blødere og mere tilgængelig whisky med en bredere appel.

Konsekvensen blev, at mange gik over til at lave blended whisky, og single malt kom til at udgøre en lille andel. Hvilket den i øvrigt stadig gør, da blended udgør over 90% af markedet for whisky, når vi snakker volumen, og 30% i værdi.

Op igennem 1900-tallet blev der lagt mange ressourcer i branding og emballage, og blended whisky blev hurtigt anerkendt som en Premium spiritus. Det var især Johnnie Walker og Chivas Regal.

I dag dækker blended whisky over mange forskellige kvaliteter. Det kan være billigere blends til omkring 75 kroner i supermarkeder eller dyre eksklusive blends, hvori der indgår en række sjældne og ældre whiskyer. Kravet er da også, at der skal være minimum én single malt og én grain whisky i blended. I praksis er det dog ofte mange forskellige whiskyer, der indgår. Stort set altid fra en række forskellige destillerier i modsætning til single malt, som udelukkende er lavet på malt fra et enkelt destilleri.

Og netop muligheden for at kunne arbejde med det bedste fra flere steder eller fade er netop argumentet fra dem, som foretrækker blended whisky. Her har man muligheden for at tage det bedste fra mange destillerier og lave den perfekte blend ved at arbejde med forskellige single malts i både røgede og ikke røgede udgaver samt forskellige grain whiskyer; og desuden at arbejde med både unge og ældre whiskyer— og så i øvrigt derefter at kunne afslutte sine blends i f.eks. andre former for fade såsom vinfade eller mere eller mindre ristede egetræsfade.

De store blends
Hvis man ser bort fra de indiske whiskymærker, som er klart de største i verden men også oftest produceret af melasse og dermed i det fleste whiskykenderes optik ikke rigtig whisky, så er det største whiskymærke klart Johnnie Walker. Ikke mindre end 221 millioner flasker blev der solgt sidste år, hvilket er mere end totalen for nummer 2 til nummer 4. Det er derfor uden sidestykke det største whiskymærke over hele verden. Totalt blev der i 2019 solgt 839 millioner flasker blended skotsk whisky.

Ballentine’s har siden 2007 været det næststørste med godt 92 millioner flasker. Ind på tredjepladsen finder man Chivas Regal (53 mio.) som i 2019 tog denne plads fra Grants (50 mio.). Lawson, som er ejet af Bacardi, kom ind som nummer 5. Herefter følger Lawson’s, Dewar’s, J&B, Famous Grouse og Black & White.

Blende selv
Kan man så også blende selv? Ja, i den grad. I dag er det muligt at købe sæt med forskellige typer af whisky, hvorefter man kan blende sin egen favorit. Og måske er netop dette den næste trend. En række firmaer er da også startet med at lave konkurrencer, hvor f.eks. bloggere bliver bedt om at lave deres bedste blend, som så konkurrerer med andre, og vinderen får sit blend udgivet som en Speciel Edition. I Danmark afholdt Mosgaard fra Fyn en konkurrence, hvor en håndfuld bloggere og journalister ud fra otte fade skulle lave et blend. I dette tilfælde var det altså en Single Malt, da der ikke indgik grain whisky. Men grundidéen var den samme, og vinderopskriften blev udgivet som en speciel edition.

Når man skal i gang med at blende, er her et par råd fra masterblender John Glaser fra Compass Box, som måske er en af de mest anerkendte blendere og i dén grad eksperimenterer med at blende.

Hans første råd er ikke at bruge for mange forskellige whiskyer i sit blend. Det kan hurtigt blive en rodebutik, og de enkelte whiskyers særkender kommer ikke ordentligt frem. Vælg derfor få, og lad dem komme ordentlig til udtryk.

Det andet råd er at passe på ikke at bruge for meget røget whisky, da det hurtigt dominerer.

Det tredje råd er at bruge grain whiskyen til at justere især sødmen og blødheden. Det kan derfor være en fordel at afslutte med denne del.

Det fjerde råd er at arbejde med både unge og ældre whiskyer, da de unge giver kraft, mens de ældre oftest giver kompleksitet.

Så til sidst at give blended tid til at blande og integrere sig ordentligt. Ligesom et ægtepar, der skal lære hinanden at kende og finde hinanden i hverdagen, har en blended whisky det på samme måde.

Hvis man selv får mod på at blende, er det en god ide at starte med følgende:

– Single grain “base whisky”

– Single malt “base whisky”

– Speyside single malt (sherry-modnet)

– Highland single malt (ex-bourbon modnet)

– Islay single malt

– Lowland single malt

– Ældre Highland single malt (sherry-modnet)

– Ældre Speyside single malt

– Ældre grain whisky

– Ældre Islay single malt

Derudover bør man anskaffe sig pipette og cylindere, gerne i forskellige størrelser, samt en flaske med tæt lukning. Der findes færdige sæt, man kan købe for at starte op på nettet. Nogle hjemmesider i udlandet giver også en mulighed for at lave sit blend, hvorefter det vil blive sendt til en. Muligheden for hele tiden at smage sig igennem og justere, som er en stor del af øvelsen, er dog ikke muligt sådan.

Vin - og  spiritus festivaler i 2021 i Pressen:

Whisky & Rom festival 29+30 oktober - læs mere her - klik her.

Franske vindage - 4+5 marts 2022 - læs mere her - klik her.

Italiensk vinfestival 1+2 april 2022 

Spansk Vinfestival 16+17 september 2022

 

Køb billetter nu - klik her.

Magasinet Whisky & Rom

 

Whisky& Magasinet udkommer 5 gange årligt med minimum 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler om destillerier. Læs mere her.