Bordeaux på vej mod legendarisk årgang

Stort set perfekt vejr betyder, at Bordeaux kan være på vej til en af de bedste årgange nogensinde

Det er Philippe Dhalluin fra Chateau Mounton Rothschild der udtaler til franske medier, at sæsonen indtil videre har været stort set perfekt og at holder det tørt gennem september indtil høsten kan 2015 blive et exceptionelt år for Bordeaux.

Det behøver til gengæld ikke blive særlig varmt for modningen er allerede nu god, fortsætter Dhalluin. Grundet de høje temperaturer gennem maj, juni og juli har flere ellers sammenlignet årgangen med den varme 2003. Men en køligere eftersommer og efterår har opbygget syren i druerne, blødgjort tanninerne og forlænget modningen hvilket er godt for kompleksiteten. Dhalluin sammenligner allerede nu årgangen med 1982 eller 2005 men tilføjer, at hvis alt flasker sig kan årgangen muligvis blive som 1989.

Begejstringen deles af Olivier Bernard som er Præsident for Union des Grands Crus de Bordeaux. Han skriver blandt andet, at det er mange år siden man har set så flot og perfekt en årgang. Men fortsætter også, at meget afhænger af de næste uger op mod høsten. Man forventer at høste merlot de sidste 2 uger af september, mens cabernet sauvignon vil blive høstet i starten af oktober.

De grønne druer er allerede høstet flere steder og der er udsigt til en flot årgang med en rimelig pæn fylde i vinene og pæn syre grundet en køligere august. De søde Sauterne vine er det stadig for tidligt at udtale sig om da det er udviklingen af Botrytis som er vitalt her.

Læs også: Den store whiskyskole - del 1

Kom til ny stor oversøisk vin festival i København i oktober - læs mere her.

2 kommentarer
Vis kommentarer