Champagne i begejstring over høsten

Høsten er netop færdiggjort i Champagne området og optimismen er stor

Vejret har i den grad artet sig i Champagne i år. En mild vinter, efterfulgt af et tidligt tørt forår, en varm sommer og regn i august har givet en perfekt modning af druerne. Høsten startede allerede 31. august og de fleste var færdige med høsten midt i september. En høst som er godt 2 uger tidligere end normalen. Flere af de lokale vinbønder udtaler til Ekstra Bladet Vin, at modningen af druerne er perfekt og druernes kvalitet optimal. Man kan derfor forvente en meget stor årgang fra Champagne.

Claude Giraud fra champagnehuset Henri Giraud udtaler til det britiske Drinks Magazine, at også den første most fra pressen viser et stort potentiale og en høj kvalitet.

Flere kan dog været tvunget til at droppe den malolaktiske gæring i år, da syreniveauet er forholdsvis lavt. Den malolaktiske anden gæring blødgører syren i vinen og er ofte brugt med chardonnaydruen og generelt i Champagne. Jean Clause Fourmon fra Josept Perrier udtaler da også til Ekstra Bladet Vin, at man for første gang siden 2003 nok vil udgå malolaktisk gæring i en del af basis vinen, da syre niveauet er lavere end normalt. Mængden af druer er tæt på normalen i år.

Læs også:Stjal druer for kvart million

Kom til ny stor oversøisk vin festival i København i oktober - læs mere her.

0 kommentarer
Vis kommentarer