Cotes du Rhône Villages udvides

Nyons er nu del af Cotes du Rhône Villages

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Området Nyons i den sydlige del af Rhône-dalen er blevet optaget som den nyeste “navngivne” Côtes du Rhône Villages.  Området har 300-350 hektar med vin fordelt på kommunerne Nyons, Mirabel-aux-Baronnies, Piégon og Venteroln i Drôme-departementet på Rhônes østlige bred tæt på AOC Vinsobres.

Ansøgningen om at blive betragtet som en navngivet cru blev påbegyndt tilbage i 1998, men der var nødt til at blive foretaget justeringer. Blandt andet genplantning af nogle Grenache marker med mere Syrah, fordi der ikke var nok (det skal være mindst 25% af den endelige blanding). Den anden hoveddrue i området er Mouvedre samt mindre marker med Cinsault og Carignan.

Den nye betegnelse omfatter kun produktion af rødvin, selv om der også produceres hvidvine og rosévine der. Den nye klassificering kan bruges for vine fra dette års årgang med et udbytte på under 41hl/ha.

I øvrigt har byen også en stærk tradition for olivendyrkning og fik beskyttet geografisk betegnelse for sine sorte oliven og olivenolie tilbage i 1994. Landsbyen Nyons er også berømt for Pont de Nyons bygget i begyndelsen af 1400-tallet, der strækker sig over floden Aigues, en lille biflod til Rhône og som på lidt over 40 meter lang var ret stor af dagens standarder.

De fem seneste landsbyer, der fik navngivet status, var; Côtes du Rhône Villages Saint Andéol (2017), Côtes du Rhône Villages Vaison-la-Romaine, Suze-la-Rousse og Valréas (2016) og Côtes du Rhône Villages Gadagne (2012).

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Kom til Spansk Vinfestival 5+6 november - læs mere her AFLYST