Cru Bourgeois klassifikationen og 2020

 

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Priserne er høje i Bordeaux. I de senere år er de bedste Bordeaux-vine steget markant til priser, som er uden for de flestes rækkevidde, ikke mindst på grund af øget efterspørgsel fra østen. Men man skal huske på, at de vildeste prisstigninger kun gælder de allermest kendte vine. Der laves stadigvæk mange gode vine til fornuftige priser i Bordeaux, især når man kigger på Bordeaux Supérieur og Cru Bourgeois-kategorierne. Jeg besluttede mig også for at bruge en dag på en vurdering af en række af de mindre kendte Cru Bourgeois vine, som trods alt er den type vine, der passer bedst til pengepungen for de fleste— og også vine, hvor der indimellem ligger nogle ganske gode køb.

Crus Bourgeois du Médoc har løftede sløret for sin nye officielle klassificering bestående af tre kategorier, som nu vil blive opdateret hvert femte år. Dette skete i 2018. Klassificeringen dækker 249 slotte og rangerer dem som enten Cru Bourgeois, Cru Bourgeois Supérieur eller Cru Bourgeois Exceptionnel. Hvert slot fik mulighed for at indsende fem årgange mellem 2008 og 2016, som blev blindsmagt og klassificeret herefter. Derudover blev en række andre scorer tillagt slottene som økonomi, marketing osv. Blandt andet hvor attraktive de er som besøgsmål, hvilket man godt kan stille spørgsmål ved. Men Rom blev ikke bygget på én dag, så det tager nok et par årtier, inden man har fundet en model. Men det er glædeligt, at man trods alt er begyndt at klassificere inden for Cru Bourgeois, for med 249 slotte er det en stor størrelse at holde styr på.

Placeringen for 2018-årgangen omfatter 179 Crus Bourgeois, 56 Crus Bourgeois Supérieurs og 14 Crus Bourgeois Exceptionnels. Ejendomme rangeret i kategorien “Exceptionnels” omfatter Château Paveil de Luze og d’Arsac i Margaux; Château Le Bosq, Lillian Ladouys og Le Crock i Saint-Estèphe; Château Lestage i Listrac-Médoc og otte ejendomme i Haut-Médoc: Châteaux d’Agassac, Arnauld, Belle-Vue, Cambon La Pelouse, Charmail, Malescasse, de Malleret og du Taillan.

Slottene vil kunne anvende deres klassificering på deres etiketter fra 2018-årgangen for de næste fem år med den næste klassificering øremærket til 2022.

Den nye klassificering har været under forberedelse og høring i ti år. Mest bemærkelsesværdigt er dog manglen på de allerbedste slotte, såsom Château Poujeaux, Chasse Spleen, Sociando-Mallet, Potensac, Ormes-de-Pez, Phelan Ségur og Gloria, som har valgt at stå uden for den nye klassificering. Et klart minus, som betyder, at man fra starten niveaumæssigt starter noget under tidligere klassificeringer. Grunden til de manglende slottes tilstedeværelse er givet uenigheder om kravene i den nye klassificering.

Jeg synes dog generelt, at placeringen af de 70 Supérieurs og Exceptionnels er rigtige. Disse slotte viser et niveau over mange andre. Derimod er der Exceptionelle-slotte, som måske burde være klassificeret som Supérieurs og omvendt. Blandt andet forventer jeg slotte som Château Deyrem Valentin, Château du Cartillon 2020,

Château Clement-Pichon, Château Lamothe-Bergeron, Château Paloumey og

Château Peyrabon som kandidater til “oprykning” i 2022.

Der laves mange Cru Bourgeois vine. 249 forskellige vine fra syv distrikter, alle på venstre bred. 28 millioner flasker blev der produceret. I alt 4.400 hektarer er dedikeret til denne klassificering, svarende til 28% af Médocs vinmarker. Her er min vurdering af de forskellige distrikters Cru Bourgeois vine.

 

Margaux – 8 slotte

Generelt pæn og ensartet kvalitet med rimelig koncentration fra Margaux. Vinene er her mere elegante end i det øvrige Médoc med blomstrede toner i duften, især violer. Det var meget udtalt igen i år. Flot koncentration og generelt bløde, venlige og ikke mindst modne tanniner. Cabernet sauvignon synes at have modnet flot, for der var ingen grønne og urtede toner, som man ellers ofte finder her. Vinene er i 2020 generelt helstøbte og har det meste af det, man kan forlange af en vellavet vin.

Château D’Arsac 2020, 90. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château Deyrem Valentin 2020, 90. Cru Bourgeois Superior

Château Paveil de Luze 2020, 89. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château Mongravey 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

 

Pauillac – 1 slot

Der er kun et enkelt Cru Bourgeois slot fra Pauillac, hvilket er Château Plantey (87). Jeg har fulgt det nogle år og synes ikke det forbedrer sig, hvilket nok også er grunden til, at det stadig ikke har Supérieur eller Exceptionnel status.

 

St. Estèphe – 15 slotte

Vinene er her mere florale og elegante. For mig klart det bedste Cru Bourgeois område generelt. De bedste med flot struktur, koncentration og syre. Værdige alternativer prismæssigt til deres noget dyrere cru classé venner.

Château Le Boscq 2020, 91. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château Lilian Ladouts 2020, 91. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château Le Crock 2020, 90. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château Tour de Termes 2020, 89. Cru Bourgeois Superior

Château Petit Bocq 2020, 89. Cru Bourgeois Superior

Château Serilhan 2020, 89. Cru Bourgeois Superior

Château de Come 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château Laffitte Carcasset 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

 

Moulis-en-Médoc – 8 slotte

Simple, frugtige vine med bløde, venlige tanniner. Vine, som fungerer ganske godt som unge, men jeg tvivler på deres potentiale. Til gengæld er de allerede nu frugtige og meget bærdrevne i stilen. Men jeg ser en større forskel på vinene herfra end normalt, lige fra de meget lette, frugtige til den forholdsvist fadlagrede. Der er dog et par vinhuse på vej med en fin balance, som virker mere holdbare i længden.

Château Lalaudey 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château Myen de L’Enclos 2020, 88. Cru Bourgeois

Château Caroline 2020, 87. Cru Bourgeois Superior

Château La Mouline 2020, 87. Cru Bourgeois Superior

 

Listrac-Médoc – 14 slotte

Vinene herfra tror jeg aldrig bliver store vine. Jeg har smagt dem gennem mange år, og generelt er de meget gennemsnitlige. De fungerer fint med en god balance, er ofte lidt spinkle og ofte i min optik enten lidt grønne eller savner syren. 2020 er på den front meget gennemsnitlig og variationen stor. Men mere generelt savner jeg mere struktur og tyngde. De har generelt bløde, let tørre tanniner og er let drikkelige allerede nu.

Château Fonréaud 2020, 89. Cru Bourgeois Superior

Château Lestage 2020, 89. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château Reverdi 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château Cap Leon Veyrin 2020, 87. Cru Bourgeois Superior

Château Clarke 2020, 87. Cru Bourgeois Superior

Château Saransot-Dupré 2020, 87. Cru Bourgeois Superior

 

 

Haut-Médoc – 88 slotte

Stort område med over 88 Cru Bourgeois vine, og størstedelen af Cru Bourgeois Exceptionelle slottene kommer herfra. Derfor naturligt stor forskel på vinene. Ganske pæn koncentration i de fleste af vinene, som egentlig er ganske tilgængelige nu. Jeg vurderer et pænt potentiale hos flere af vinene. Der er mange gode køb her, så det er bestemt vine, der er værd at holde øje med.

Château D’Agassac 2020, 91. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château Belle-Vue 2020, 91. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château Malescasse 2020, 90. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château Arnauld 2020, 90. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château de Malleret 2020, 90. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château du Cartillon 2020, 90. Cru Bourgeois Superior

Château Clement-Pichon 2020, 90. Cru Bourgeois Superior

Château Lamothe-Bergeron 2020, 90. Cru Bourgeois Superior

Château Paloumey 2020, 90. Cru Bourgeois Superior

Château Peyrabon 2020, 90. Cru Bourgeois Superior

Château Cambon La Pelouse 2020, 89. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château Bernadotte 2020, 89. Cru Bourgeois Superior

Château Larose Perganson 2020, 89. Cru Bourgeois Superior

Château Pontoise Cabarrus 2020, 89. Cru Bourgeois Superior

Château du Retout 2020, 89. Cru Bourgeois Superior

Château Beaumont 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château Charmail 2020, 88. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château du Taillan 2020, 88. Cru Bourgeois Exceptionelle

Château Bibian 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château Cissac 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château Labat 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château du Moulin Rouge 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château Ramage La Batisse 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château Reysson 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

 

Médoc – 115 slotte

Kæmpe område med 115 Cru Bourgeois vine. Derfor også her naturlig stor forskel på kvaliteten. Generelt synes jeg, at Médoc-vinene fra 2020 virkede jævne og meget gennemsnitligt for Medoc, set over flere årgange. Jeg smagte ikke alle 115 vine, men tæt på 60, og der var ikke mange, som stod helt ud— ikke at de var dårlige, men de fleste lå mellem 83 og 88 point.

Château Noaillac 2020, 89. Cru Bourgeois Superior

Château Pierre de Montignac 2020, 89. Cru Bourgeois Superior

Château Preuillac 2020, 89. Cru Bourgeois Superior

Château La Branne 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château Castera 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château Laujac 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château Saint Hilaire 2020, 88. Cru Bourgeois Superior

Château La Ribaud 2020, 88. Cru Bourgeois

 

7 facts om Cru Bourgeois

  1. Omkring 28% af vinene fra Médoc klassificeres som Cru Bourgeois, over 2,3 millioner kasser vin
  2. Første klassificering skete i 1932, hvor 444 slotte blev klassificeret
  3. I dag er der 249 klassificerede slotte
  4. Médoc har klart flest af alle områder
  5. Klassifikationen sker hvert femte år, næste gang i 2022
  6. Merlot er ligeså vigtig i blandingen som cabernet sauvignon for Cru Bourgeois vinene
  7. Cru Bourgeois klassifikationen er den eneste, som sker udelukkende på blindsmagning af vinene

Vin og spiritus festivaler i 2022 i Pressen

Franske vindage - 4+5 marts 2022 - læs mere her - klik her.

Italiensk Vinfestival 1+2 april 2022 - læs mere her - klik her.

Spansk Vinfestival 16+17 september 2022

Whisky & Rom festival 28+29 oktober 2022

Køb billetter nu - klik her.

 

Magasinet Whisky & Rom

 

Whisky& Magasinet udkommer 5 gange årligt med minimum 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler om destillerier. Læs mere her.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær