Danmarks dyreste whiskysæt solgt

549.000 kr. måtte en række nordjyder slippe for et sæt af whiskyer fra The Balvenie

'Balvenie D.C.S. Compendium Chapter 3' er navnet på det luksuriøse whiskysæt, som består af fem -whiskyer. Sættet består af i alt fem whiskyer, som hver repræsenterer et årti fra 1960'erne og op til 00'erne. Alt fra indhold til indpakning er specialfremstillet og kun forbeholdt de få - med et oplag på blot 50 sæt på verdensplan.

"Vi har altid interesseret os for de ekstraordinære whiskyer, og vi var sikre på, at vi godt kunne finde nogle købere til dette meget unikke 'Balvenie D.C.S. Compendium Chapter 3'-sæt, for en investering i en sådan whisky-kaliber må anses for at være fornuftig", fortæller Henrik Olsen, som er én af to indehavere af Whisky.dk som solgte det eksklusive sæt af Whiskyer.

Jesper Kjær er Portfolio Manager hos Hans Just og oplever lige nu en decideret eksplosion på whiskymarkedet, når det gælder de særlig eksklusive whisky-varianter:

"Den stigende interesse for whisky er ikke bare forbeholdt udlandet, men lever også i bedste velgående inden for Danmarks grænser, hvor samlere og investorer udviser stor interesse. Samlerne køber dog sjældent whiskyen for at drikke den - derimod er det whiskyens historie, sjældenhed og kvalitet, der gør den til et attraktivt samleobjekt."

Kom til stor Gin & Cocktail festival 25+26 maj

Kom til stor Spansk Vinfestival 14+15 september

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen