Dansk rom vinder guld

Det danske romfirma Skotlander Rum fejrede hattrick, da det fredag aften vandt guld for tredje gang ved verdens største romfestival

Det var ved den store internationale rom-konkurrence Miami Rum Festival, at Skotlander for tredje år hjemtog medaljer. Her har romeksperter fra hele verden været samlet for at blindsmage over 100 indsendte rom. Guldmedaljen gik til en ny dansk skibsrom - Skotlander Rum V som har lagret på en gammel dansk træskonnert, der kun har sejlet i de nordiske farvande.

"Vi ville lave et eksperiment og lagre rom på åbent hav for at se, om vi kunne få ekstra sødme uden at tilsætte sukker og det er åbenbart lykkedes, siger Anders Skotlander.

Rommen der brændes i Nordjylland har lagret på gamle sherryfade på træskonnerten Mira, der er bygget i 1889. Skibsrommen har sejlet på bølgeskvulp og temperaturudsving fra Christianshavn til Skagen, til Skærgården og tilbage igen hele sommeren 2015" udtaler Anders Skotlander.

Der er kun produceret 704 flasker og den lanceres til maj. Med den nye guldmedalje i Miami, er Skotlander Rum nu et af Europas mest prisvindende rombrands med medaljer i både Miami, New York, Berlin, London og San Francisco.

Kom til stor cocktail og rom festival - læs mere her.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere