Annonce:
Annonce:

Dansk sejr i Champagne

Et hold fra Copenhagen Business School vandt den prestigefyldte konkurrence SciencesPo i Champagne

Annonce:
Følg Vin

Lørdag aften vandt CBS Wine den velrenommerede vinsmagningskonkurrence SciencesPo International Tasting (også kendt som SPIT). Det er første gang det er lykkedes for det danske hold at stå øverst på podiet i en stor, international vinkonkurrence. CBS Wine slog engelske Oxford og franske École Normale Supérieure i finalen. Det danske hold bestod af Peter Buch Hansen, Asbjørn May og Sebastian Lunøe.

Det var efter flere års lige-ved-og-næsten præstationer, at CBS Wine lørdag aften kunne lade sig hylde i Champagne. Netop ved SPIT har CBS Wine tidligere klaret sig godt, bl.a. med en 2.-plads i 2013. SPIT er én af de mest anerkendte vinkonkurrencer, og nogle af de største skoler i verden deltager. I år deltog 12 hold.

Annonce:

Selve konkurrencen arrangeres af universitetet SciencesPo i samarbejde med Champagneproducenten Maison Bollinger. Selve konkurrencen er opdelt i to dele: Første del er en indledende runde, hvor holdene bliver testet grundigt på deres teoretiske viden om vin og blindsmagningsevner. Herefter mødes de tre bedste hold fra indledende runde så i finalen.

Læs også: Sjælden vinsamling til salg

I finalen smagte holdene Bollinger R.D. 1998 og Domaine de la Romanée Conti La Tache 2001. CBS Wine skød på hhv. Bollinger R.D. 1996 og Liger-Belair La Romanée 2002. At Bollinger dog som arrangør selv var repræsenteret i finalen var nok forventeligt.

Peter Buch Hansen, der var en del af vinderholdet, udtaler: ”Det var tæt, og vi var oppe imod nogle yderst kompetente hold, men i sidste ende er vi vanvittigt lettede og lykkelige over at kunne tage titlen med hjem. Vi har repræsenteret vores skole, land og organisation på allerhøjeste niveau, og det er vi stolte af.”

Da CBS Wine i 2012 debuterede ved en international vinkonkurrence, var det med målet om at skabe hold, der kunne udfordre de bedste universiteter i verden. Med flere podieplaceringer i ryggen, var det så endelig i 2015, at den første sejr kom i hus.

Annonce:

Kom til Rom & Cocktail festival - læs mere her.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: