De 10 største hammerslag på vin

Se de største og mest spektakulære hammerslag i Danmark på vin og spiritus

Det er populært som aldrig før at købe og sælge på auktioner. Og især salg og køb af vin er vokset eksplosivt de seneste år. Det er alt fra de yngre til de dyre årgangsvine. Fra Australien til Champagne. Røde eller dessertvine. Og generelt kan der være mange penge at spare ved at købe vin på auktion. Eller måske endnu mere interessant er det, at det på auktioner er muligt at få fat på ældre årgange som er drikkemodne nu. Årgange som ellers er svære at skaffe.

Vi har fra det danske auktionshus Bruun Rasmussen fået en liste over de 10 største og mest spektakulære hammerslag herhjemme på vin det seneste år. Og ikke overraskende er det 1.cruer fra Bordeaux, vine fra Bourgogne og Champagne som dominerer. Måske mere overraskende er det at se Madeira og en spansk vin på denne liste.

Se de 10 største auktioner her:

1. 1 fl. dobbeltmagnum Château Petrus, Pomerol 1990. Solgt for 90.000 kr.

2. 1 fl. Romanée Conti Grand Cru, Domaine de la Romanée Conti 1990. Solgt for 80.000 kr.

3. 1 fl. Château Cheval Blanc, 1. Grand Cru Classé 1947 (Chateau bottled). Solgt for 40.000 kr.

4. 1 fl. magnum La Romanée Grand Cru Monopole , Domaine du Comte Liger-Belair 2010. Solgt for 38.000 kr.

5. 6 fl. Château Haut Brion, Pessac-Léognan. 1. Cru Classé 1989. Solgt for 36.000 kr.

6. 3 fl. magnum Pingus, Dominio de Pingus, Ribera Del Duero 2004. Solgt for 32.000 kr.

7. 6 fl. Chambertin Grand Cru, Domaine Armand Rousseau 2011. Solgt for 24.000 kr.

8. 1 fl. Montrachet Grand Cru, Domaine Leflaive 2010. Solgt for 23.000 kr.

9. 1 fl. magnum  Champagne "Collection", Krug 1964. Solgt for 21.000 kr.

10. 1 fl. Terrantez, Borges, Madeira 1790. Solgt for 19.000 kr.

 

Læs også: Her er de 10 dyreste vine

0 kommentarer
Vis kommentarer