De 10 største skotske whisky mærker

Er din yndlingswhisky på listen over de mest solgte i verden? Se her hvilke skotske whisky mærker som forbrugerne foretrækker

Skotsk whisky har aldrig haft det bedre. En massiv interesse og øget salg i især østen, har betydet øget opmærksomhed og investeringslyst i de skotske destillerier. Det er stadig blended whisky, som dominerer og som udgør næsten 90 % af al skotsk whisky, men single malt vækster og er de seneste 10 år vokset med ikke mindre end 190 %. Og det er netop de bedre whiskyer, som efterspørges. Salget i volumen er faldet en smule, men værdien vokser stadig år for år.

Testen er lavet i samarbejde med Whisky & Rom magasinet - læs mere her

Her er en liste over de største skotske whisky mærker.

10. Bell's

Nok mest kendt for blended whisky i den lavere ende. Ejet af verdens største spiritusvirksomhed Diageo og solgte sidste år 2,2 mio. kasser, hvilket var et fald på 12%.

9. Label 5

Ikke en whisky man støder så ofte på i Danmark, men mere i grænsebutikkerne. Salget var sidste år lidt over 2,58 mio. kasser.

8. Dewars

Endnu et mærke ejet af Bacardi og er især stort i USA. Salget er omkring 2,68 mio. kasser årligt, men vil givet stige da man har introduceret Dewar’s Highlander Honey, den første skotske whisky hvor man har tilsat honning, og som allerede nu viser flotte salgstal.

7. William Peel

Ny på listen og er en whisky ejet af den franske gruppe Belvedere. Især stor i Frankrig, verdens i øvrigt næststørste whisky marked. Solgte sidste år 9 mio. kasser og er et af de få mærker som vokser en del.

6. William Lawson’s

Brand ejet af Bacardi og er især store i Rusland, hvor det er blandt markedslederne for whisky. Solgte sidste år 3,11 mio. kasser. I Danmark støder man ikke ofte på dette mærke.

5. J & B Rare

3,5 mio. kasser blev der solgt sidste år og de primære markeder for J&B Rare er USA, sydøst Asien og det sydlige Europa.

4. Grant's

Kendt mærke ejet af William Grant & Sons’ som også ejer en række andre kendte huse som f.eks. Glenfiddich og The Balvenie. Solgte 4,35 mio. kasser sidste år.

3. Chivas Regal

Det kendte klassiske whisky mærke solgte sidste år 4,4 mio. kasser og er især stærke i Europa og Asien.

2. Ballantine's

Det er Pernod Richard, der ejer Ballantine's, som er verdens næststørste skotske whiskymærke med et salg på 6,2 mio. kasser.

1. Johnnie Walker

Verdens uden sidestykke største skotske whisky mærke er Johnnie Walker. Manden med stokken og hatten solgte sidste år 17,6 mio. kasser whisky og er dermed næsten 3 gange større end Ballentines på andenpladsen. Det er ikke overraskende også Diageo, som ejer Johnnie Walker. I øvrigt et mærke som introducerede farve paletten, således at forbrugerne over hele verden præcist ved, hvilken farve der er deres favorit.

Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival 9+10 september - læs mere her.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?