De bedste nisseøl

Der smages på nisseøl i ugens øltest

Samtidigt med at julebryggene vælter frem, kommer nisseøllene stille og roligt frem på hylderne i næsten ubemærkethed. Og for at undgå alle misforståelser så dækker begrebet julebryg over de alkoholstærke højtidsbryg. Jule- eller nisseøl er alkoholsvagt hvidtøl som er yderst velegnet til børn og andre barnlige sjæle her i juletiden – især til risengrøden.

 

 

Ceres Jule Hvidtøl

Hvidtøl – 1,9 procent

Ceres (Royal Unibrew)

33 cl, 4,95 kroner mange steder

 

Ho, ho, ho – det er stadigvæk en nisseøl, selv om der er en julemand på etiketten. Ceres Jule Hvidtøl er en sentimental sødladen og fyldig juleøl til store og små. I både duft og smag spores mørk malt, brød, svesker, melasse og en smule lakrids.Det er en hæderlig hvidtøl, som sagtens kan formilde nisserne.

 

 

 

KB Juleøl

Hvidtøl – 1,7%

Kongens Bryghus (Carlsberg)

33 cl, 4,95 kroner mange steder

 

Klassiker. Sødmefuld uden at være klistret. I smagen spores der mørk farin, karamel og en snert lakrids. Den slår cola til hver en tid. Groft undervurderet. Kan slet ikke sammenlignes med de andre juleøl, den helt er sin egen. Den dessertagtige attitude spiller fint sammen med risengrødens kanelsukker og smør – men også fin sammen med risalamanden.

 

 

 

Uglens Nisseøl

Hvidtøl – 1,8 procent

Bryggeriet Vestfyen

33 cl, 1,95 kroner i Aldi

 

Mahognifarvet hvidtøl med et stort, cremet skum helt uden juleglimmer. Men derfor er det stadigvæk en øl der passer til meget julemad. Duften er sød og præget af malt og sirup. Smagen er meget sød med indslag af malt, let rugbrød, rosiner og kandis. En af de bedre hvidtøl, og så kan man tilmed sagtens køre bil efter et par stykker eller tre.

 

 

 

Hancock Jule Hvidtøl

Hvidtøl – 1,8 procent

Hancock

70 cl, 20 kroner i specialforreninger

 

Hancock, som især er berømt for sine potente Gambrinus-øl på rundt regnet 10 procent, brygger også Danmarks eneste overgærede jule hvidtøl. Det giver den sødmefulde mørke øl en mere udpræget frugtrig note end de undergærede hvidtøl. Dertil er der indslag mørke  malte, figner, dadler, finsk lakrids og karamel. Sidst men ikke mindst, sælges den i en festlig 70 cl flaske, som vil pynte på ethvert julebord.

 

Kom til Franske vindage 26+27 februar i Pressen i København

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen