Færre kan nyde verdens dyreste vin

Skal man have fat i Domaine de la Romanée-Conti (DRC) som netop har frigivet 2012 årgangen skal man være hurtig ude og have den store pengepung med

Alt hvad der næsten kunne gå galt gik galt i løbet af 2012. Hård frost om vinteren, pludselig varme med 22 grader i marts og dernæst koldt igen med ned til -3 grader i april. Og med tordenbyger d. 26 marts var det bestemt ikke optimalt for knopskydningen. Dernæst et massivt vådt forår, hvor det var svært at komme i marken grundet mudder. Blomstringen kom derfor sent og størrelsen af bærrene blev mindre end normalt. Over sommeren kom massive haglstorme som ødelagde store delen af høsten. Blandt andet ramte en større haglbyge i slutningen af juni Côte de Beaune samt Montrachet og forvoldte stor skade.

En varm og tør eftersommer reddede dog det som var tilbage. Høsten var generelt kølig med regn ind imellem og temperaturer tæt på normalen. Høsten kom senere end normalt og 20 dage senere end i 2011. Modningen var pæn og syren er generelt flot for årgangen.

Kvaliteten af de røde vine blev derfor rigtig god, mens de hvide endte med større problemer. Vurderingen fra medejer af DRC Aubert de Villaine, er da også at 2012 er en af de bedste årgange, men at mængderne er små. Produktionen af den hvide Le Montrachet fra DRC endte med kun 97 kasser mod normalt 250.  Romanée-Conti faldt fra 450 kasser til 350,  La Tâche fra normalt 1,870 til 1,113 kasser, Richebourg fra 1,000 til 634 kasser, Romanée-St-Vivant fra 1,500 til 1,148 kasser, Grands Echézeaux fra 1,150 til 987 kasser og Echézeaux fra 1,340 to 1,057.

En flaske Domaine de la Romanée-Conti (DRC) koster omkring 100.000 kr. i følge Winesearcher for 2012 årgangen.

Høstdatoer på Grand Crus markerne:

• Corton: 21 September

• Romanée-Conti: 22 September

• Grands Échezeaux: 22, 24 og 25 September

• La Tâche: 25 og 27 September

• Richebourg: 27 og 28 September

• Montrachet: 28 September

• Romanée-St-Vivant: 28 og 29 September

• Échezeaux: 29 og 30 September

 

Smag på 200 franske vine - læs mere her

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere