Forrygende høst på New Zealand

2016 høsten som netop er kommet i hus, er 36% større end sidste år

Det er ny tal fra New Zealand Winegrowers der viser en rekordhøst på 436.000 tons druer, hvilket er 110.000 tons mere end i 2015. Men det var også nødvendigt for New Zealand mærker en massiv efterspørgsel efter specielt sauvignon blanc vinene fra især Marlborough. Omkring 75% af høsten er netop sauvignon blanc.

New Zealand rider på en positiv bølge og eksporten er øget betragteligt de seneste år. Det er især lande som Storbritannien, Australien og Kina som aftager en stor del af vinene. New Zealand eksporterer årligt vin for omkring 7 mia. kr.

Klimaet på New Zealand er køligt og minder om det vejrlig, man finder i Bourgogne i det østlige Frankrig. Da solen skinner lidt mindre end i traditionelle vinlande tager modningsprocessen lidt længere tid. Det er især denne ekstra modningstid, der er med til at give de ekstra smagsnuancer til druerne, der får vinen til at smage af mere. Sauvignon blanc- og pinot noir-druerne har da også klaret sig forbavsende flot i blindtest med store Loire og Bourgogne vine.

Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival 9+10 september - læs mere her.