Hagl ødelægger vinmarker i Bourgogne

En større haglvej ramte Mâconnais i sidste uge og ødelagde 2500 hektar vinmarker

Et større uvejr med hagl ramte Mâconnais og ødelagde 2.500 hektar vinmarker d. 13 april rapporterer det britiske vinmagasin Decanter. Uvejret som varede 50 minutter betyder, at flere vinbønder nu allerede er sat under stort pres i forhold til at få noget ud af 2016 høsten.

”Vi har aldrig set noget lignende og så på dette tidlige tidspunkt af året”, udtaler Jean-Philippe Bret fra Bret Brothers. Det var et område fra Prissé i nord til Chânes, 7 km sydligere som blev ramt. De mest berørte kommuner er Pruzilly, Chasselas, Fuissé og Solutré, men også Chaintré, Vinzelles og Lassales er delvist berørt af hagl.

Vinstokkene er netop nu ved at knopskyde og en del af vinstokkene har fået ødelagt knopperne. I nogle områder er mellem 50% og 100% af vinstokkene ødelagte i følge Frédéric Burrier, som er præsident for Pouilly-Fuissé.  Der er stadig en chance for, at der kan ske en anden knopskydning, det vil de næste 2-3 uger vise.

Også det nordlige Beaujolais blev ramt, især omkring Saint-Amour og Juliénas. I Sydfrankrig i Cahors blev flere marker også ramt af voldsomme haglbyger og flere vinstokke skal være ødelagte.

Kom til stor cocktail og rom festival - læs mere her.  

Kom til stor tysk riesling smagning - læs mere her.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere