Hagl rammer kendt vinområde dagen før høsten

Det anerkendte franske område Chablis blev ramt af hagl mandag aften

Bourgogne har ellers for første gang i mange år været fri for haglbyger, men dagen før høsten skulle starte i det nordlige område Chablis ramte en ordentlig haglbyge. Mere end 100 hektar vinmarker blev ødelagt, heriblandt en del premiere cru marker. Det var specielt markerne omkring Clos, Blanchot, Chapelot og Bréchain som blev ramt.

Damien Leclerc, direktør for det anerkendte kooperativ Chablisiene fortæller til det britiske magasin Decanter, at dele af marken Montée de Tonnerre blev beskadiget, mens kun en lille del af Mont de Milieu.

Da druerne er rimelig modne vil man stadig forsøge at høste dem man kan, fra de beskadige marker. Men dette skal gøres denne uge, da druerne ellers risikerer at rådne. Også nabodistriktet Irancy blev ramt.

Bourgogne har været hårdt ramt af hagl de senere år . I 2014 blev 40% af årets høst i Volnay ødelagt på grund af de store hagl, som ikke kun ramte Volnay, men også Mersault og Pommard. Og i 2013 ramte en tilsvarende storm store dele af Bourgogne og ødelagde høsten. Blandt andet 90%  af den berømte Clos des Mouches vinmark i Beaune blev ødelagt.

Læs også: Sådan bliver den nye årgang af tysk riesling

Kom til ny stor oversøisk vin festival i København i oktober - læs mere her.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer