Her drikker de mest vin

USA har overtaget tronen fra Frankrig som det mest vindrikkende land i verden

Det er nye tal fra Agrifrance, som har målt, hvor meget der drikkes rundt omkring i verden. I USA drikkes der i gennemsnit 12 liter per indbygger, hvilket dog overgås af mange andre lande inklusiv Danmark. Men da der bor 319 mio. i USA bliver det totale indtag af vin en del højere end Frankrig og Italien.

Selvom USA har taget føringen drikkes stadig langt over 50% af al vin i Europa. Alt i alt 24 mia. liter vin blev der drukket i 2013.

Når det drejer sig om produktion af vin er der 7,5 mio. hektar plantet med vin hvilket dog er 4% mindre end arealet i 1995. I 2013 blev der produceret godt 28 mia. liter eller 37,2 mia. flasker vin.

Læs også: Fortidens champagne var sød

Det er ikke overraskende de tre store vinlande Frankrig, Spanien og Italien som står for 47% produktionen af al den vin der drikkes i verden. Men de nye vinlande som Australien, Chile, New Zealand og Sydafrika vokser eksplosivt og har siden 1995 vokset med 370%.

Ifølge de seneste tal drikkes der i Danmark omkring 35 liter i gennemsnit per indbygger hvilket giver et forbrug lige under 200 mio. liter vin eller svarende til 260 mio. flasker vin.

De mest drikkende nationer per indbygger er Vatikanstaten med over 60 liter pr. indbygger foran Andorra (ca. 50 liter), Luxembourg (ca. 49 liter) og Frankrig (ca. 46 liter).

Kom til Rom & Cocktail festival - læs mere her.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere