Historien om den uartige dreng i klassen

 

Følg Vin

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Tenuta Tignanello ligger i selve hjertet af Chianti Classico med 319 hektarer mellem bløde bakker og dale, hvoraf de 130 hektarer er beplantet med vinstokke. To af husets berømte vinmarker, Tignanello og Solaia, ligger på samme bakkeside i jord, der er rig på kalksten og skifer. Det er Antinori familien som ejer Tignanello som blev skabt i 1971 på et blend af sangiovese og de dengang “forbudte” druesorter cabernet sauvignon og cabernet franc. Vinen var derfor en af de første vine i bølgen af såkaldte supertoscanere: Vine fremstillet uden smålig skelen til datidens snærende og forældede regler, som Chianti led under. Man må derfor sige Tignanello var klassens uartige dreng i 1970’erne.

Tignanello regnes i dag for at være en af de mest betydningsfulde vine i Italien, fordi den nærmest redefinerede Toscana. Den blev startskuddet til en revision og forbedring af reglerne i Chianti, der har betydet en forbedring af kvalitetsniveauet i hele regionen. I 1978 lancerede man så topvinen Solaia, som i 1997 blev kåret som bedste vin af The Wine Spectator og dermed skabte et salgsboom for familien. Solaia kommer fra Tignanello markerne og er en plot på 10 hektar med mere soleksponering. Vinen er derfor oftest mere koncentreret og moden i udtrykket.

Den nuværende gård fra 1500-tallet er bygget på grundstenene af en endnu ældre bebyggelse helt tilbage fra 1346, hvor den tilhørte den adelige Buondelmonti-familie. I 1600-tallet tog en gren af den berømte Medici-familie over, inden Antinori-familien overtog i midten af 1800-tallet.

Der arbejdes også med små parceller med Malvasia og Trebbiano, som bruges til produktion af Vinsanto – ”Den Hellige Vin”.

Tignanello er som oftest et blend af 80& sangiovese, 15% cabernet sauvignon og 5% cabernet franc. Der benyttes 300 l. og 500 l. ungarnske og franske fade. Totalt produceres der på et gennemsnitligt år omkring 350.000 flasker Tignanello.

 

Tignanello 2018

En på alle måder god årgang. Intens frugtig næse. Pæn koncentration, intens med sorte kirsebær. På den ene side intens, fyldig men samtidig elegant. Ret imødekommende med bløde tanniner og allerede nu med en flot dybde. 96

 

Tignanello 2016

En flot årgang hvor det meste spillede. Flot intens næse. Udtryksfuld og imødekommende. Yderst velbalanceret med røde bær, roser og strejf vanilje. Meget klassisk Tignanello som man forventer den. 96

 

Tignanello 2013

Kølig, regnfuld forår og sommer. Flot eftersommer men senere høst end normalt. Let floral næse med solbærblade. Elegant i udtrykket med røde bitre kirsebær. Lyse krydderier og strejf vanilje. Cabernet fornemmes specielt i næsen. Anelse tørhed i afslutningen. 92

 

Tignanello 2010

Et på mange fint år, men noget regn under høsten, så sen høst. Roser i duften. Sangiovese drevet i smagen med kirsebærnoter. Flot elegant og balanceret. Meget klar nu med en fin let krydret afslutning. 95

 

Tignanello 2005

Kølig regnfuld årgang. Krævede en del sortering under høsten. Flot intens floral duft. Koncentreret og mørk i udtrykket. Stadig en del tannin. Sorte kirsebær, bitre noter, krydderier. Cabernet’en står tydeligt frem. Krydret lidt tør afslutning og generelt meget elegant.  93

Vinene forhandles i Danmark af H.J. Hansen / Vinspecialisten

Vin og spiritus festivaler i 2022 i Pressen

Spansk Vinfestival 16+17 september 2022 - klik her

Masterclass: Ribera del Duero - klik her

Masterclass: Rueda - klik her

Whisky & Rom festival 28+29 oktober 2022 - klik her

Franske vindage 3+4 marts 2023

Italiensk Vinfestival 2023 - datoer følger

Køb billetter nu - klik her.

Magasinet Whisky & Rom

 

Whisky& Magasinet udkommer 5 gange årligt med minimum 88 sider med temaer, masser af test og spændende artikler om destillerier. Læs mere her.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind