Hvad kan kinesisk vin?

Jeg ser nærmere på Chateau Changyu Moser XV

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Château Changyu Moser er et samarbejde imellem den kinesiske vinproducent Changyu og den østrigske vinmager Lenz Moser. Lenz Moser er et etableret vinhus og blandt de bedre i Østrig. Huset blev kontaktet af Changyu for godt 15 år siden, som havde stålsatte ambitioner om at blive Kinas førerende vinproducent. De startede herefter samarbejdet omkring Château Changyu Moser. Changyu er Kinas ældste vinhus og har produceret vin i næsten 130 år.

 

Slottet ligger i Ningxia. Her er nærmest et ørkenlignende klima med omkring 3.000 solskinstimer pr. år, ca. 50% mere end der f.eks. er i Bordeaux. Men vandingsmuligheder opvejer den lave nedbørsmængde og giver samtidig få svampesygdomme på vinplanterne. Vinmarkerne ligger i ca. 1.000 meters højde.

Det er cabernet sauvignon der udelukkende satses på også til de hvidvine der produceres! I dag er der godt 100 vinhuse i området og flere store internationale koncerner som LVMH og Pernod Ricard har opkøbt marker her.

 

Château Changyu Moser har godt 250 hektar under vin og laver godt en ½ mio. flasker årligt. Og de nyeste og mest moderne hjælpemidler bliver brugt i vinhuset blandt andet maskinel sortering af druerne.

Der laves 6 forskellige vine – 2 hvide og 4 rødvine. Ganske internationale i stilen med stor influering fra de franske fade. Vinene er flot lavet og har det, man er på udkig efter ved gode cabernet sauvignon vine. Måske savner man lidt mere terroirpræg i vinene, da det kan være svært at adskille vinene fra andre gode cabernet sauvignon områder.

 

Helan Mountain Blanc de Noir 2018. 88

Theis Vine | 135 kr. tilbudspris

Nærmest rosé i farven. Citrus, ribs og lette blomsternoter i smagen. Pæn intensitet. En frisk imødekommende vin. Alc.: 13,5%

 

Moser XV Blanc de Noir 2017. 90

Theis Vine | 330 kr. tilbudspris

Hvidvin lavet på cabernet sauvignon og modnet på franske fade. Rødt glimt i farven. Lette røde bærnoter i næsen. Melon, litchi og krydderier i smagen. Pæn friskhed og længde. Alc.: 14%.

 

 

Helan Mountain Cabernet Sauvignon 2017. 87

Theis Vine | 135 kr. tilbudspris

Kun lavet på stål. Urtet i duften. Solbærblade, grøn peber, chokolade og krydderier i smagen. Frugtig i stilen med bløde tanniner. Simpel og for urtet. Pæn, krydret afslutning. Alc.: 14,5%.

 

 

Chateau Changyu Moser XV Cabernet Sauvignon 2016. 91

Theis Vine | 330 kr. tilbudspris

Anden vinen. 24 måneder på fad (10% nye). Intens i næsen med solbær. Koncentreret med masser af solbær, tobak, mynte, krydderier og vanilje. Meget international i stilen. Velbalanceret med bløde, let tørre tanniner. Flot, lang afslutning. Alc.: 14,5%.

 

Chateau Changyu Moser XV Cabernet Sauvignon Grand Vin 2015. 92

Theis Vine | 710 kr. tilbudspris

Ældste vinstokke. 24 måneder kun på nye fade. Meget koncentreret. Tørre tanniner. Solbær, mørk chokolade, peber, tobak og vanilje. En hel del mere fad fornemmes her. Alkoholen lidt dominerende og jeg savner mere elegance. Pæn, lang afslutning. Alc.: 15%.

 

Chateau Changyu Moser Purple Air Comes from the east 2016. 94

Theis Vine | 1400 kr. tilbudspris

Intens i duften. Flot koncentration og intensitet. Masser af solbær, tobak, læder og vanilje i smagen. Flot balanceret og man fornemmer det er en vellavet vin der er brugt ekstra ressourcer på. Lang afslutning. Alc.: 14%.

 

Vinene forhandles i Danmark af Theis Vine

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her.

Kom til Spansk Vinfestival 5+6 november - læs mere her

Kom til Whisky & Rom festival 23+24 oktober - læs mere her

3 kommentarer
Vis kommentarer