Kæmpe test af Cognac

Vi tester ikke mindre end 80 cognac i mange prisklasser.

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks whiskymagasin Whisky & Rom og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

På trods af at alle cognacer fremstilles i det samme område og på samme drue (ugni blanc), er der en kolossal variation mellem de enkelte cognac-mærker. Nogle har en kraftig aroma, der kan fylde et helt rum, mens andre er mere reserverede og forfinede. Nogle har en mild smag af drue, mens andre har strejf af karamel og vanilje.

Området, som ligger i det vestlige Frankrig mellem Bordeaux, Nantes og Tours, er opdelt i 6 crux: Grande Champagne, Petite Champagne, Borderies, Fins Bois, Bon Bois og Bois Ordinaires— hvor især de to førstnævnte er der, hvor de bedste cognacer kommer fra.

Destilleringen foregår på forskellige tidspunkter men skal slutte senest den 31. marts ved midnat, hvilket er bestemt ved lov. Efter destillering kommer den klare spiritus på fade, som oftest er 350 liter. Her skal den ligge i mindst 2½ år på fade lavet af fransk eg, ellers kan den ikke kaldes cognac. Normalt starter man 6-12 måneder på nye fade, før den herefter kommer på ældre fade. Her kan cognacen ligge i op til 50 år, i sjældne tilfælde op til 100 år.

 

Englens andel
At fadene ikke er helt tilsluttede gør, at der sker en iltning og en fordampning af eau-de-vie’en. Fordampning er meget dyr og kendes også under navnet “englens andel”. Tommelfinger-reglen siger, at der fordamper cirka 3% af indholdet af fadet pr. år. Det vil sige, at en cognac, der ligger i 50 år, ender med et indhold på cirka 75 liter ud af starten på 350 liter!

Det sidste trin er blandingen— en kunstart i sig selv. Selve blandingsproceduren er jo simpel nok, men det med at ramme den rigtige smag er en stor opgave. Nogle cognacer har over 100 forskellige destillater i sig, så det er imponerende, at man kan finde den samme smag igen og igen.

Det endelig produkt står herefter over for nogle regler, der er fastsat ved lov. F.eks. er der tre kvalitetskategorier, man kan bruge og benævne sin cognac. Her er der minimumsalderen for det yngste destillat i blandingen:

Ved mindst 2½ år må man bruge betegnelserne: V.S. (Very Speciel) og ***

Ved mindst 4½ år må man bruge betegnelserne: V.O. (Very Old), V.S.O.P. (Very Superior Old Pale).

Ved mindst 6 år må man bruge betegnelserne: Napoleon.

Ved mindst 10 år må man bruge betegnelserne: X.O. (X-tra Old).

 

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her.

Fremragende

Louis XIII   BEDSTE COGNAC

40% | Hans Just | 19.500 kr.

Nødder og orangeskal i duften. Yderst intens i smagen med tørrede frugter, varme krydderier, mokka, tobak og vanilje. Høj koncentration og yderst elegant. Mange lag og så utroligt kompleks i smagen. Alkoholen er velbalanceret, og ingen finger kan sættes på denne. Fremragende, og man kan kun ønske prisen var mere forbrugervenlig, for dette er godt! 100

 

Frapin Plume

40% | Vinoble | 24.999 kr.

Blend af over 20 forskellige over 60 år gamle fade. Meget intens med mørke og krydrede noter i duft og smag. Mahogni, sveske, sort peber og vanilje. Mange lag og en stor kompleksitet. På den ene side elegant og på den anden har den så meget at byde på. 99

 

Pierre Ferrand Ancestrale

40% | Juuls | 5975 kr.

Meget tæt i næsen. Meget intens i smagen med svesker, mørke krydderier, tobak, læder og vanilje. En stor og kompleks cognac med mange lag. Meget lang afslutning. 99

 

Frapin Multimillesieme 1989-1991-1993

40,8% | Vinoble | 2799 kr.

Meget elegant i næsen med orange og lyde krydderier. Blid og rund men med kant og en kompleks flot og lang smag. Indbydende med en meget lang afslutning. 98

 

Pierre Ferrand Abel

45% | Juuls | 2985 kr.

Meget mørkt krydrede toner i duften. Meget intens i smagen med mørk karamel, vanilje og masser af bagte krydderier. Velbalanceret med alkoholen. Kompleks med lang og vedvarende afslutning. 97

 

Frapin Extra 1 Cru

40% | Vinoble | 3999 kr.

Rund og mild men alligevel så intens og koncentreret. Masser af mørke, orange og krydrede noter. Man fornemmer en meget lang lagring og mange lag. Meget lang afslutning. 97

 

Tesseron Lot. 29

40% | Vinspecialisten | 5200 kr.

Mørke, krydrede noter og orange i næsen. Rund og mild med et lille bid fra alkoholen. Masser af komplekse noter. En overbevisende cognac med mange lag og en lang, vedvarende eftersmag. 97

 

Hennesy XO

40% | LVMH | 1299 kr.

Intense, mørke, krydrede noter i duften. Masser af komplekse noter i smagen med svesker, figner, mørke krydderier og vanilje. Flot balanceret med en lang og vedvarende afslutning. 96

 

Hine Triomphe

40% | Interbrands | 2300 kr.

Svesker i duften. En dybt mørk cognac med svesker, mørke krydderier, mahogni og vanilje i smagen. Flot dybde og en lang, krydret eftersmag. Flot og gennemført. 96

 

Roullet Cognac Fins Bois Reserve de la Familie

40% | CRT Spirits | 4999 kr.

Meget kompleks næse. Fyldig i smagen med mange lag og blomme, julekrydderier og vanilje i eftersmagen. Velbalanceret med en lang afslutning. 96

 

Roullet Cognac Grande Champagne Heritage

40% | CRT Spirits | 2999 kr.

Fyldig og kompleks cognac med masser af tørrede frugtnoter, krydderier og vanilje. Mange lag og intens i både duft og smag. Lang afslutning. 95

 

Vaudon Extra Fins Bois

44% | Erik Sørensen Vin | 2000 kr.

Masser af orangenoter i duften. Lang fadlagring fornemmes tydeligt med tørt tanninbid og masser af tertiære noter. Svesker, julekrydderier og vanilje. Lang, krydret afslutning. 95

 

Maxime Trijol XO Grande Champagne

40% | Lago | 930 kr.

Mørk med intenst krydrede noter i duften. Orange, svesker, nødder, mahogni og vanilje i smagen. Dyb og rund med en lang, vedvarende afslutning. 94

 

Maillard Layrat XO Vielle Reserve

40% | Lars Bjørn Vinhandel | 799 kr.

Masser af nelliker og krydderier i duften. Intens i smagen med masser af mørke kryddertoner, tørrede frugter, toffee og vaniljetoner. Flot balanceret og yderst kompleks med lang, mørk afslutning. 94

 

Merlet XO

40% | Juuls | 599 kr.

Mørk og intens i duften. Masser af fadnoter, tobak, læder, lakrids og vanilje i smagen. Mange lag og en vedvarende, lang og krydret afslutning. Flot! 94

 

Roullet Cognac Grande Champagne XO Gold

40% | CRT Spirits | 1699 kr.

Intens i duften af svesker. I smagen bagte, sødmefulde krydderier, toffee, vanilje og dadler. Yderst vellavet med en lang, fin afslutning. 94

 

Frapin Fontpinot XO

41% | Vinoble | 949 kr.

Mørk, krydret og meget intens i duft og smag. Svesker, toffee, julekrydderier og vanilje. Flot dybde og længde. 94

 

Frapin XO VIP

40% | Vinoble | 1399 kr.

Mørke krydderier og orange i næsen. Let tørhed med intense, mørke, krydrede noter af nelliker, vanilje og peber. Flot dybde og en lang, krydret afslutning. 94

 

Martell XO

40% | Pernod Ricard | 1319 kr.

Mørk og meget intens i duften. Svesker, peber, toffee og vanilje i smagen. Rund og blød, med mange lag og pæn kompleksitet. Meget lang afslutning. Klassisk XO! 94

 

Pierre Ferrand Réserve Double Cask

42,3% | Juuls | 649 kr.

Parfumeret i næsen. Masser af tertiære noter i smagen med vanilje, tobak, læder samt også intense sveskenoter. En bulderbasse men en af de gode. Lang afslutning. 93

 

Remy Martin XO

40% | Hans Just | 1249 kr.

Svesker i næsen. Pæn intensitet og krydret i smagen med anis, peber og tørrede frugter. Rund med en pæn dybde. 93

 

Frapin Signature

40% | Vinoble | 799 kr.

Orangenoter i duften. Mørkt krydret i smagen med masser af frugtige noter og vanilje. Flot og velbalanceret med en lang, krydret afslutning. 93

 

Tesseron Lot. 90

40% | Vinspecialisten | 750 kr.

Meget intens i duft og smag. Masser af lag med mørke, frugtige noter, krydderier og vanilje. Blød, rund og imødekommende. En spændende cognac. Lang afslutning. 93

 

Francois Voyer XO

40% | Vinoble | 699 kr.

Intens i næsen med julekrydderier. Man fornemmer lang fadlagring med fadtannin, tobak, læder og vanilje i smagen. En flot og seriøs XO. Lang afslutning. 93

 

Francois Voyer XO Gold

40% | Vinoble | 949 kr.

Meget mørk og klassisk i stilen for en XO. Tørre, lidt bitre noter, svesker, toffee og vanilje i smagen. Pæn, lang og varm afslutning. 93

 

Hine Antique XO Premier Cru

40% | Interbrands | 1300 kr.

Mørke, krydrede noter med et hint af orange. Blød og rund med pæne, krydrede noter og vanilje. Elegant og klassisk med en lang afslutning. 93

 

Francois Voyer Extra

40% | Vinoble | 1999 kr.

Frisk med orangenoter i duften. Intenst krydret med et tørt bid, mørke krydderier og vanilje i smagen. Krydret, pæn afslutning. 93

 

Vaudon 1996 Fins Bois

48% | Erik Sørensen Vin | 1500 kr.

Parfumeret i næsen. Den høje alkohol fornemmes tydeligt i starten. Bagved lyse, frugtige noter, hvid peber og vanilje. Spændende og seriøs cognac med en lang afslutning. 93

 

Deau XO

40% | MacY | 899 kr.

Meget mørk og intenst krydret i duften. Blød og yderst vellavet med mørke kryddertoner, toffee og vanilje. Mange nuancer og flot dybde. 93

 

Frapin 15 års XO

45% | Vinoble | 799 kr.

Frugtige noter i duften. Orange, citrus, blomme og varme krydderier. En frisk og moderne XO i stilen, lysere og med en syrlig, flot afslutning. 92

 

Merlet Selection Saint-Sauvant

44,3% | Juuls | 599 kr.

Meget elegant næse domineret af orangenoter. Blommer, peber, karamel og vanilje i smagen. Vellavet og pæn kompleksitet. Fadtannin fornemmes. Lang, krydret afslutning. 92

 

Martell Cordon Bleu

40% | Pernod Ricard | 1199 kr.

Mørk med intense æblenoter i duften. Pæn syre og rund, blød men med en pæn dybde. Mandler, tørrede frugter og krydderier. Lang afslutning. 92

 

Vaudon XO

40% | Erik Sørensen Vin | 800 kr.

Mørk i farven med sveskenoter i duften. Pæn intensitet med masser af mørke krydderier, frugtige noter og vanilje. Let og tørt tanninbid. Flot, lang afslutning. 92

 

Hine Cigar Reserve

40% | Interbrands | 800 kr.

Mørk og dyb, krydret i duften. Smørkage, toffee, sveske og bagte krydderier. Lang afslutning. Flot og kompleks. 92

 

Pierre Ferrand Selection des Anges

40% | Juuls | 1250 kr.

Masser af orange og varme krydderier i duften. Mild, rund og blød med orangenoter, lette krydderier og vanilje. Pæn balance men savner lidt dybde. Krydret afslutning. 91

 

Hine Homage to Thomas Hine

40% | Interbrands | 880 kr.

Toffeenoter i duften. Pæn intensitet med frugtige noter, krydderier og vanilje. Elegant, blød og rund i stilen. Pæn afslutning. 91

 

Maillard Layrat Aged 8 år GODT KØB

40% | Lars Bjørn Vinhandel | 469 kr.

Varme, krydrede noter i duften. Elegant og frugtig i stilen med let toffee, vanilje og orangenoter. Velbalanceret med alkoholen og en krydret afslutning. Skruet flot sammen. 91

 

Camus Ile de Ré Double Matured GODT KØB

40% | Skjold Burne | 480 kr. tilbudspris

Frugtig og saltet udtryk i næsen. Meget blød og mild i stilen. Orangenoter, vanilje, salt og lette krydderier. Flot og vellavet omend ikke så dyb. Pæn afslutning. 90

 

Daniel Bouju Napoleon Vielle Reserve GODT KØB

40% | Vinspecialisten | 495 kr.

Mørk og krydret med blommer, lakrids, sort peber og vanilje i smagen. Pæn intensitet og en krydret afslutning. 90

 

Roullet Cognac Fins Bois XO Royal

40% | CRT Spirits | 1299 kr.

Lys med lette orangetoner i duften. Elegant med fine, komplekse noter i duften. Orange, hvid peber og vanilje. Velbalanceret med en let krydret afslutning. 90

 

Roullet Cognac Grande Champagne VSOP GODT KØB

40% | CRT Spirits | 499 kr.

Let krydret næse. Fyldig med masser af karamel, svesker og varme krydderier. Krydret afslutning. 90

 

Pasquinet XO

40% | Skjold Burne | 349 kr. tilbudspris GODT KØB

Mørk og krydret i næsen. Svesker, karamel, julekrydderier og vanilje i smagen. Meget klassisk XO i udtrykket, omend den savner lidt mere koncentration og dybde. Lang afslutning. 90

 

Maison Gautier XO

40% | MBWS | 883 kr.

Mørk, intens og krydret i duften. Rund og blød med blommer, toffee, varme krydderier og vanilje. Alkoholen lidt stikkende i eftersmagen dog og skæmmer et ellers flot indtryk. 90

 

Deau Napoleon GODT KØB

40% | MacY | 549 kr.

Orange og toffee i næsen. Intens i smagen med bagte krydderier, kanel, tørrede frugter og vanilje. Pæn dybde og en vellavet cognac. 90

 

Fransac XO

40% | MacY | xx kr.

Mørke krydrede noter. I smagen orange, toffee, sveske og vanilje. Pæn dybde og længde. 90

 

Pierre Ferrand 1840 GODT KØB

45% | Juuls | 425 kr.

Orangenoter i duften. Ung i udtrykket med masser af frugtige noter og lette krydderier. Imødekommende og venlig i udtrykket med en floral afslutning. 90

 

Vaudon Fine Rare GODT KØB

40% | Erik Sørensen Vin | 500 kr.

Lys med citrusnoter i duften. Elegant i udtrykket med let krydrede noter og vanilje i smagen. Flot balance og en let krydret afslutning. 90

 

Francois Voyer Napoleon

40% | Vinoble | 575 kr.

Flot og frugtig næse. Masser af sveskekarakter, varme krydderier og vanilje. Pæn dybde og længde. 90

 

Remy Martin 1738 GODT KØB

40% | Hans Just | 399 kr.

Mørke, frugtige noter i duften. Karamel, blommenoter, krydderier og toast i smagen. En flot og elegant cognac med pænt mange lag og en lang afslutning. 90

 

 

Gode

Merlet VSOP

40% | Juuls | 379 kr.

Lette vaniljenoter i duften. Pænt balanceret, blød og rund med svesker, toffee og vaniljenoter. Krydret afslutning. 89

 

Paul Giraud Elegance

40% | Skjold Burne | 339 kr. tilbudspris

Lys med citrusnoter i duften. En ung cognac domineret af frugtige noter og meget atypisk i stilen. Orange, citrus og blomsternoter dominerer. Pæn balance og frugtig afslutning. 89

 

God by Godet

70,6% | Holte vinlager | 475 kr. ½ fl.

Citrus i næsen. Meget ung og sødmefuld, og den høje alkohol fornægter sig bestemt ikke. Frugtig i udtrykket med en varm, brændende afslutning. Meget speciel. 89

 

Merlet VS

40% | Juuls | 329 kr.

Orangetoner i duften. Fyldig og krydret i udtrykket med blommer og vanilje. Simpel men velbalanceret. Kort, frugtig afslutning. 88

 

Pierre Ferrand 10 generations

46% | Juuls | 389 kr.

Parfumeret næse. Frugtig i udtrykket med især citrusnoter. Alkoholen lidt brændende. Krydret afslutning. 88

 

Hine Rare VSOP

40% | Interbrands | 480 kr.

Pæn intensitet i næsen. Toffee, blomme og krydderier i smagen. Rund og blød med en velintegreret alkohol. Pæn afslutning. 89

 

Maxime Trijol Elegance Grande Champagne

40% | Lago | 375 kr.

Lette citrusnoter i duften. Frugtig og ligefrem i stilen, appelsin, lette krydderier og vanilje. Vellavet med en krydret afslutning. Fungerer flot på sin egen præmis. 90

 

Frapin VSOP

40% | Vinoble | 499 kr.

Citrusnoter i duften. Rund og mild i udtrykket med lette krydderier, karamel og vanilje. Lidt vandet i eftersmagen. 89

 

Maxime Trijol VSOP

40% | Lago | 475 kr.

Orangenoter i duften. Frugtig i smagen med pærer, dadler, krydderier og vanilje. Let i stilen, rund og blød. Krydret afslutning. Ganske flot VSOP. 89

 

Drouet Reserve de Jean

40% | MacY | 479 kr.

Intense, frugtige toner i duften. Rund og blød med masser af kryddernoter, frugtige toner og vanilje i smagen. Vellavet med en lang, krydret afslutning. 89

 

Hennesy VS

40% | LVMH | 285 kr.

Meget mørk. Diskret i næsen. Fyldig, rund og krydret med karamelnoter, varme krydderier, svesker og vanilje. Meget ligetil med en pæn afslutning. Ganske habil VS. 89

 

Frapin Cigar Blend XO

40% | Vinoble | 749 kr.

Mørkt krydret med umiddelbar tørhed i munden. Mahogni, svesker og vanilje. Krydret afslutning. Tørheden generer. 89

 

Vaudon VSOP

40% | Erik Sørensen Vin | 425 kr.

Meget mørk med blommer i næsen. Mørke krydderier, mahogni, svesker og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en varm, pæn og krydret afslutning. 89

 

Frapin 1270

40% | Vinoble | 399 kr.

Lidt diskret i næsen. Orange, citrus, toffee og vanilje noter. Let i stilen uden megen dybde. Rund og mild. 88

 

Drouet VSOP

40% | MacY | 369 kr.

Frugtig i duften. Krydret i smagen med især kanel, vanilje og orangeskal. Velbalanceret med en krydret, pæn afslutning. 88

 

Maison Gautier VSOP

40% | MBWS | 319 kr.

Mørk og krydret i næsen med orangenoter. Rund og mild i udtrykket med let frugtige noter, karamel og vanilje. Pæn afslutning. 88

 

Daniel Bouju Reserve

40% | Vinspecialisten | 399 kr.

Meget mørk med en krydret, intens duft. Lidt vandet i smagen med sveskenoter, mørke krydderier og vanilje. Lover mere end den leverer. 88

 

Francois Voyer VSOP

40% | Vinoble | 425 kr.

Mørkt krydret i næsen. Mild og blød med frugtige noter, krydderier og vanilje. Krydret, mellemlang afslutning. 88

 

Merlet Brothers Blend VSOP

40% | Juuls | 395 kr.

Lette mandarintoner i duften. Pænt balanceret, simpel i udtrykket med let karamel, peber og vaniljenoter. Mellemlang afslutning. 88

 

Pierre Ferrand Ambre

40% | Juuls | 399 kr.

Diskret i duften. Lette orangetoner, vanilje og krydderier i smagen. Velbalanceret. Meget frugtig med en pæn afslutning. Savner lidt mere karakter. 88

 

Jean Fillioux Cep d’Or

40% | Vinspecialisten | 599 kr.

Frugtig i næsen. Bitre noter i smagen med svesker, vanilje, hvid peber. Lidt spids i eftersmagen. 88

 

Vaudon VS

40% | Erik Sørensen Vin | 325 kr.

Meget let i udtrykket med lyse krydderier i næsen. Citrus, orange og vanilje i smagen. Pæn balance og afslutning men også lidt en-strenget. 87

 

H by Hine

40% | Interbrands | 290 kr.

Lette orangenoter i duften. En let cognac, en anelse sprittet med karamel og frugtige toner. Let krydret afslutning. 87

 

Fransac VSOP

40% | MacY | xx kr.

Lyse, krydrede noter i duften. Sprittet i smagen med citrus, vanilje og frugtige noter. Meget let i udtrykket. 87

 

Francois Voyer VS

40% | Vinoble | 299 kr.

Orangenoter i duften. Ung og frugtig i udtrykket. Mild og blød med en pæn afslutning. 87

 

Francois Voyer Terres de Gran

40% | Vinoble | 325 kr.

Krydret i næsen. Fortsætter i smagen med mørke, krydrede noter, svesker og vanilje. Savner lidt i syren og i alkoholen til at holde den op. 87

 

Martell VSOP

40% | Pernod Ricard | 349 kr.

Mørk i farven. Blommer i duften. Lidt sprittet med en del karamel og orangenoter i smagen. Alkoholen velbalanceret men ikke specielt dyb. 87

 

Remy Martin VSOP

40% | Hans Just | 325 kr.

Orange toner i duften. Let krydret, en anelse vandig men blød og rund i stilen. Let brændende og krydret afslutning. 86

 

Martell VS

40% | Pernod Ricard | 249 kr.

Lys med karamelnoter i duften. Lidt sprittet i smagen og ikke megen intensitet. Blød, rund afslutning. 85

 

Maison Gautier VS

40% | MBWS | 269 kr.

Sødmefulde citrusnoter i duften. Noget sprittet i smagen med lav intensitet. Primært citrus, karamel og strejf vanilje. Kort afslutning. 84

 

Magasinet Whisky & Rom

 

Whisky & Rom Magasinet udkommer 5 gange årligt med minimum 92 sider med temaer, masser af test og spændende artikler om destillerier. Læs mere her.

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her.