Klassisk vinauktion slår rekord

Den kendte auktion Hospices de Beaune slog i år rekord og priser er nærmest på himmelflugt i det klassiske område

Der blev i årets udgave af Hospices de Beaune auktionen solgt vin for mere end 100 mio. kr. Det er den højeste omsætning nogensinde.

I alt 787 fade var under hammeren i søndags som var mere end 200 flere fade end året før. Og med en pris på i gennemsnit omkring 124.000 kr. for hvert fad var prisen mere end 10% højere end sidste år.

Auktionens dyreste fad er altid La Pièce du Président 'Præsidentens fad som sælges som en velgørenheds auktion, i år til bl.a. Alzheimer foreningen og det lykkedes at få den næsthøjeste pris nogensinde med et bud på 420.000 euro (3.129.000 kr.) for et fad (288 fl.) af Corton Clos de Rois Grand Cru. Højeste pris er fra 2015, hvor der kom et bud på 480.000 euro.

I den almindelige auktion blev det dyreste et 456-liters fad med Cuvee Dames de Flandres Batard Montrachet som blev solgt for omkring 1 mio. kr.

2016 var et svært år i Bourgogne med tidligt forår, derefter hård frost, en del nedbør og problemer med råd. Sommeren var dog varm og efteråret pænt. Så årgangen tegner alligevel til at give en pæn kvalitet, omend mængderne vil være små. 

Auktionen er vigtig for netop prissætningen af den nye årgang fra Bourgogne. Mange af de store negocianter benytter auktionen som pejlemærke for efterspørgslen og priserne. Og prissætningen endte da også meget højt for fadene, hvilket indikerer, at prisen nok ikke falder når 2016 årgangen frigives snart. Og Bourgogne er nu ved at være et vinområde som det er svært for almindelig forbrugere, at finde vine fra, til en fornuftig pris.

Kom til stor Italiensk Vinfestival 6 + 7 April

Kom til Franske Vindage 23 + 24 Februar

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen