Klassisk vinauktion slår rekord

Den kendte auktion Hospices de Beaune slog i år rekord

Der blev i årets udgave af Hospices de Beaune auktionen solgt for mere end 105 mio. kr. Det er den højeste omsætning nogensinde og 39% større end sidste år.

I alt 631 fade rødvin og 197 fade med hvidvin var under hammeren i år. Men med en pris på i gennemsnit omkring 110.000 kr. for hvert fad var prisen mere end 19% højere end sidste år. Negocianter stod for omkring 69% af de købte fade og resten gik til private købere.  Af de private kom fra Europa (38%), Asien (55%) og USA (7%).

Auktionens dyreste fad er altid La Pièce du Président 'Præsidentens fad'. Fadet gik for en pris på 1.6 mio. kr. for et fad (288 fl.) af Corton Clos du Roi and Meursault premier cru ‘Les Genevrières. I den almindelige auktion blev det dyreste et 456-liters fad med Bâtard-Montrachet Grand Cru ‘Cuvée Dames de Flandres’ som blev solgt for omkring 1 mio. kr.

2018 var et varmt og fremragende år i Bourgogne med tidligt forår, en meget varm og tør sommer. Et køligere efterår betød dog, at druerne beholdt deres syre. Man kan derfor forvente en særdeles flot årgang fra det klassiske område især på rødvinene.

Auktionen er vigtig for netop prissætningen af den nye årgang fra Bourgogne. Mange af de store negocianter benytter auktionen som pejlemærke for efterspørgslen og priserne. Auktionen er et velgørenheds arrangement og støtter en række lokale velgørenhedsorganisationer.

Kom til stor Italiensk Vinfestival 6 + 7 April

Kom til Franske Vindage 23 + 24 Februar

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen