Lagring af vin under vandet truet af ny lov

Amerikanske myndigheder vil forbyde vine som har lagret under vand

Flere vin- og champagneproducenter er i gang med at teste lagring af vin under vandet. Blandt andet har Napa producenten Mira netop lagret 48 flasker af sin Cabernet Sauvignon på bunden af havet lige uden for Charleton i Californien.

Det er de lokale myndigheder i Californien som vil forbyde lagringen, dels grundet faren for forfalskninger, men vigtigst da man ikke mener man kan beskytte vinene godt nok mod indtrængen af urenheder i vandet. Det kan være olie, plastik, pesticider, spildevand etc.

Læs også: Dansk vodkaguld

Også Veuve Cliquot har flasker lagret på 43 meters dybde ved øen Siverska nær den finske kyst. Netop dette sted er valgt, da man i 2010 fandt et skibsvrag med 168 flasker champagne, blandt andet en række Veuve Clicquot tilbage fra 1839. Det er en blanding af Clicquot Yellow Label Brut, Rosé Vintage 2004 og Demi-Sec som er blevet lagret i et speciel konstrueret metalbur.

Det er kombinationen af en konstant temperatur på 4 grader og et højt tryk, der gør det interessant at lagre vinene under vand. Tanken er i.flg. vinmageren på Veuve Cliquot Dominique Demarville, at teste forskellen til de vine som lagrer på traditionel vis under almindeligt tryk og typisk 11 grader som der er i kældrene hos champagnehuset.

Smag på over 200 vine til den Italienske vinfestival

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere