Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Mand fængslet for at have Hitler vine

En mand fra Østrig er blevet fængslet i 6 mdr. for at være i besiddelse af vine med Hitlers motiv på etiketten

I Tyskland og Østrig er det ulovligt at have produkter, som bærer nazi-symboler. Netop den lov medførte 6 måneders fængselsstraf for en østrigsk mand på 31 år, som blev anholdt for at have 4 vinflasker med Hitler på etiketten. Flasker han havde købt i Italien hvor de sælges flere steder offentligt.

Maksimumstraffen, for at bryde loven omkring nazi-symboler i Tyskland er 3 års fængsel.

Mordere på etiketten
Det er den italienske vinbonde Alessandro Lunardelli, der laver og sælger vinene med Hitler og andre historiske folkemordere på etiketten.

Udvalget tæller også den tidligere fascistiske diktator Benito Mussolini og Sovjetunionens største bøddel Josef Stalin. Han begyndte salget af Hitler-vinen i 1995, og den bærer sloganet 'Et folk, Et rige, En leder' (One People, One Empire, One Leader).

Den tyske regering har flere gange henvendt sig til den italienske regering og kaldt etiketterne for 'afskyvækkende og smagløse' og spurgte, om der ikke kan gøres noget. Dog uden at der er sket noget.

Lunardelli udtaler at 'Det bedste, der kunne ske for mit salg var, at vi blev sagsøgt'. Han  afviser i øvrigt, at han og hans vine promoverer fascisme og nazisme.

Vinene findes blandt andet i stort antal i en række supermarkeder på de store italienske feriesteder, men er forbudte i både Tyskland og Østrig.

Kom til stor Gin & Cocktail festival 25+26 maj

Kom til stor Spansk Vinfestival 14+15 september

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen