Medaljeregn til danske snapse

8 danske medaljer blev det til i årets internationale spirituskonkurrence

Danske snapse har de seneste par år gjort sig positivt bemærket på den internationale spiritusscene, hvilket igen blev bekræftet under konkurrencen "International Spirits Challenge". Mere end 1.300 forskellige slags spiritus fra 70 lande konkurrerede her om de hæderlige podiepladser.

Flere end 50 professionelle eksperter fra spiritusbranchen har i forskellige dommerpaneler blindsmagt de forskellige spiritusser og derefter tildelt point for smag, aroma og fremtoning. 60 point udløser en bronzemedalje, hvor 70 point belønnes med en sølvmedalje og 80 point toppes med en guldmedalje. Hele seks Aalborg Akvavitter kom på medaljepodiet, og priserne stoppede ikke kun ved guld. Dommerne vurderede nemlig Aalborg Jule Akvavit og Aalborg Dild Akvavit til at være enestående spiritus af kvalitet i særklasse og tildelte de nordiske dråber mere end 90 point og en hædersmedalje i topkategorien `Trophy´.

”Vi er vanvittigt stolte over, at et internationalt dommerpanel sætter pris på vores nordiske håndværk og igen hylder Aalborg Akvavitter. Det er fantastisk, at både Aalborg Jule Akvavit med den markante kommen-karakter og vores mild krydret Aalborg Dild Akvavit sprænger medaljeskalaen og tildeles en ekstra pris for sin særklasse. Vi er også meget tilfredse med, at en klassiker som Aalborg Taffel Akvavit stadig er med i front i 2017,” fortæller Morten Wilms, Kategorichef hos Aalborg Akvavit, Arcus Danmark.

Det er 3. år i træk, at Aalborg Akvavit vinder guldmedaljer under International Spirits Challenge, hvilket kun er med til at understrege den stigende internationale interesse for akvavittens særegne kvaliteter.

De danske medaljer:

Trophy:

•Aalborg Dild Akvavit

•Aalborg Jule Akvavit

Guld

•Aalborg Dild Akvavit

•Aalborg Jule Akvavit

•Aalborg Taffel Akvavit

Sølv:

•Aalborg Grill Akvavit

•Aalborg Jubilæums Akvavit

Bronze:

•Aalborg Nordguld Akvavit Om International Spirits Challenge (ISC)

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Kom til masterclass og smag en række af de bedste spanske hvidvine

Kom til masterclass og få en introduktion til Ribera del Duero

Kom til masterclass med Norrel Robertson og hør om det nye Spanien

Kom til Whisky & Rom festival i oktober -læs mere her

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen