Annonce:
Annonce:

Mendoza – Argentinas skattekammer

Vi ser nærmere på Argentinas største vinområde

Annonce:
Følg Vin

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Mendoza er Argentinas vinhjerte, og 70% af alle malbec-vine kommer netop herfra. Her på plateauet, som varierer mellem 450 og 1500 meters højde, skabes der mange forskellige stilarter af malbec-vinene, som eksporteres til hele verden.

Provinsen ligger i den vestlige del af Argentina med Andesbjergene som grænse mod Chile. Provinsen er stor og dækker et område på størrelse med staten New York. Vinmarkerne er grupperet primært i den nordlige del, lige syd for Mendoza by. Her finder man regionerne Luján de Cuyo og Maipú, mens man skal godt 100 km syd for Mendoza by for at finde Val de Uco, hjemsted for nogle af de største vine i Argentina.

Annonce:

Vinfremstilling her er næsten lige så gammel som Argentinas koloniale historie. De første vinstokke blev plantet af præster fra den katolske kirkes Jesuitorden i midten af 1600-tallet— med erfaringer fra landbrugsteknikker fra Inkaer og Huarpe-indianere, der havde besat landet før dem. Også malbec blev introduceret omkring denne tid af en fransk agronom, Miguel Aimé Pouget; og i 1800-tallet oversvømmede spanske og italienske indvandrere Mendoza for at undslippe phylloxera, der ødelagde vinmarkerne i Europa på det tidspunkt.

En boom i vinproduktionen kom i 1885, da en jernbanelinje blev færdiggjort mellem Mendoza og landets hovedstad, Buenos Aires, hvilket gav en billigere og lettere måde at sende vin ud af regionen. I det meste af det 20. århundrede fokuserede den argentinske vinindustri næsten udelukkende på hjemmemarkedet, som tog godt fra. Så det er kun i de sidste 25 år, at man har vendt sig mod resten af verden med sine vine. I dag transporterer man dog vinene med store lastbiler enten over Andesbjergene via Chile eller via Buenos Aires.

Annonce:

Højden på vinmarkerne er en af de vigtigste egenskaber ved Mendozas terroir. Den stribe af vinmarker, der løber langs foden af Andesbjergene, ligger i mellem 800 og 1.500 meters højde, og det er denne højde, der modererer det varme, tørre klima i regionen. For varme, solrige dage efterfølges af meget køligere nætter drevet af en sydvestlig vind fra Andesbjergene. Den store temperaturforskel mellem dag og nat bremser modningen og udvider vækstsæsonen, hvilket bidrager til især den smagsmæssige modning i druerne (den fenoliske modning).

Uden vand kan man ikke dyrke vin i Mendoza. Vandet får man fra de floder, der krydser regionen, herunder Mendoza selv, som løber ned fra bjergene. Vandet er ejet af staten, og man får en vis mængde vand baseret på arealet. Så det er vandmængden, der i stor grad definerer væksten for en vingård. Traditionelt har man benyttet vandingskanaler i vinmarkerne, men de senere år er dette erstattet af dryp-vandingsslanger. En væsentligt bedre måde at udnytte vandet på, som ellers fordamper i varmen.

Jordbunden i Mendoza er en kombination af en klippefyldt, sandet jordbund samt mere stenet, kalket lerbund deponeret over tusinder af år fra regionens floder. Jordbunden er derfor tør med lav frugtbarhed. Denne form for jord er derfor perfekt til vinavl, da vinstokkene er tvunget til at arbejde hårdt for at få vand og næringsstoffer, og vil producere små, koncentrerede druer.

Annonce:

Byen Mendoza har vokset sig til at være en millionby og Argentinas vinhovedstad. Det betyder, at den nyder godt af Sydamerikas vinturisme, og mange vinhuse ligger stadig inden for bygrænsen. I marts fejrer man høsten med Fiesta Nacional de la Vendimia, hvor man kombinerer parader og lyd- og lys-shows med et væld af muligheder for vinsmagning. 

Grundlæggende kan man opdele Mendoza i fem større zoner. Hver af dem har særlige karakteristika og differentierer sig fra hinanden typisk i henhold til placering, højde og jordbundens sammensætning.

Det nordlige Mendoza dækker det laveste område af regionen og får sit vand fra Mendoza-floden. Lavalle og en del af GI’erne Maipú, Guaymallén, Las Heras og San Martin er inkluderet i dette område. Højden på vinmarkerne spænder fra 600 til 700 meter over havoverfladen. Man ser stort set alle druer her, såsom chardonnay, sauvignon blanc og torrontés samt de røde: syrah, cabernet sauvignon, bonarda og selvfølgelig malbec.

Annonce:

Det østlige Mendoza spænder mellem 600 og 750 meter over havets overflade. Store dele er næsten en ørken her, og man er meget afhængig af vand til markerne her. Junin, Rivadavia, San Martín, La Paz y Santa Rosa er en del af denne region.

Det centrale Mendoza er centrum for vinproduktionen. Området kaldes også zone 1 og er en gammel og traditionel del med de to departemanter Luján de Cuyo og Maipú. Områderne ligger kun få km syd for byen Mendozas centrum, og der ses stadig vinmarker i forstæderne. Her er højden 650 til 1.060 meter. Malbec er den vigtigste drue her, selvom man også møder en del cabernet sauvignon og chardonnay. Lujan de Cuyo og Maipú er sammen med UCO Valley blevet mest attraktive vinregioner for udenlandske investeringer siden 1990’erne.

Annonce:

UCO Valley ligger godt 100 km syd for Mendoza og har de højeste vinmarker i provinsen, op til 1.700 meter over havoverfladen. Dalen består af Tupungato, Tunuyán og San Carlos. Kendetegnet ved vinene her er top kvalitets rød- og hvidvin og ofte vine, der er egnet til længere opbevaring. De typiske vinsorter her er sémillon og malbec, men også en del chardonnay, cabernet sauvignon og merlot.

Det sydlige Mendoza dækker San Rafael og Alvear. Omkring 200 km syd for Mendoza finder man San Rafael. Her finder man 22.000 hektarer plantet til med vin, og omkring 15% af al vin fra Mendoza kommer herfra. Det er især den lidt billigere vin, man finder her, da det er kvantitet frem for kvalitet, der driver produktionen. Det er ikke overraskende malbec, som er den primære druesort, efterfulgt af cabernet sauvignon og bonarda. Men man finder også chardonnay, sémillon og torrontés her. Vinmarkerne finder man syd for byen San Rafael, hvor floderne Atuel og Diamante mødes og bevæger sig mod Pampas-sletten. Højden på vinmarkerne er 500-700 meter; hvilket også betyder, at det er det varmeste område i Mendoza. Jordbunden er sandet, så vinstokkene her udvikler forholdsvist dybde rodsystemer.

 

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her.

Kom til Spansk Vinfestival 5+6 november - læs mere her

Kom til Whisky & Rom festival 23+24 oktober - læs mere her

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: