"Navy" rom til 40.000 kr.

Sjælden rom fra den britiske flåde sælges for 40.000 kr. per flaske

Der er tale om to helt unikke flasker rom svøbt i pileflet og laksegl i toppen. De specielle flasker er B.R.N rom (British Royal Navy) fra ca. 1970. Men så indeholder hver flaske da også One Imperial Gallon svarende til 4,54 liter. Efter flåden stoppede med at udlevere den daglige ration rom, var der stadig lagre af rom rundt omkring på flådens skibe. Disse lagre blev tilbagekaldt og lagt på lager. Det er en række af disse flasker som Whisky.dk i Sjølund nu har fået mulighed for at sælge. Sandsynligvis indeholder flaskerne god kraftig rom fra Pusser's i Navy Strength på 57,15%. Meget praktisk var "rom flaskerne" placeret i en kurv med håndtag (kaldet "demi-johns"), som beskyttede keramikflasken mod stød og slag.

Læs også: Japansk whisky buldrer derudaf

Den britiske spiritus skribent Dave Broom, der også er forfatter til den store bog "Rom" fra Politikens forlag fortæller, at det antages, at udskænkning af rom i den britiske flåde stammer tilbage til 1655, hvor man erobrede Jamaica, og dermed en hel del rom. Det var en rå og voldsom spiritus, men "piraterne" og søfolkene i flåden var ligeglade. Den havde nemlig mange funktioner om bord. Det opløftede stemningen, det virkede som medicin, det afhjalp træthed og det var ofte det eneste der kunne drikkes. I slutningen af 17 hundredtallet begyndte man at blende rom og kvaliteten blev løftet gevaldigt.  Det var også på det tidspunkt, at "flåde rom" (Navy rum) gik fra bare at være en spiritus, til at blive en rom-stil med sin egen karakter.  Udskænkningen fortsatte indtil den 31. juli 1970 til de britiske søfolk i marinen.

Læs også: Verdens dyreste rom til salg i Danmark

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere