Ny klassifikation i Rioja

Det lokale Consejo i Rioja har nu godkendt muligheden for at promovere enkeltmarker

Der bliver dog en række regler forbundet med at benytte enkeltmarker på vinene. Først og fremmest skal samtlige druer komme fra den pågældende mark og endvidere skal alt være høstet i hånden. Endvidere skal høstudbyttet være 20% lavere end i Rioja generelt.

Det er nye regler som har været debatteret gennem mange år i Rioja. Siden 2003 hvor en ny spansk klassificering Vinos de Pago blev introduceret. Pago er latin og betyder ”landsby”. Klassificeringen dækker udelukkende enkeltmarker eller ejendomme, som er vurderet til at have en historie og jordbund, der retfærdiggør, at den får sin egen klassificering. Ejendommen skal overholde helt specielle regler, blandt andet skal alle druer komme fra ejendommen. Der er i dag 14 Vinos de Pago.

Det nuværende system i Rioja vil stadig bestå med Joven, Crianza, Reserva or Gran Reserva. Men i fremtiden kan en vin blive kaldt Crianza fra en bestemt vinmark.

Der har været mange modstandere af den nye klassifikation, som er bange for, at man nærmer sig for meget Bourgogne og at dette er en vej til en pyramide model for klassificering. Endvidere er der nervøsitet for at Rioja historiske måde at se på det at blende vine fra flere områder vil blive degraderet.

Til gengæld ser mange dette som en mulighed for at kunne fremhæve specifikke vine fra Rioja drevet af terroir. Danske Peter Sisseck er positiv overfor tanken og arbejder selv på at tilsvarende klassificering kan ske i Ribera del Duero.

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere