Nyt officielt vinområde i Østrig

Wachau er nu officielt blevet Østrigs nyeste DAC region

Wachau er nu den 15 officielle DAC i Østrig. Området som er nabo til Kremstal og Kamptal ligger nordvest for Wien og er allerede blandt de mest anerkendte områder i Østrig. Wachau har dog siden 1980’erne haft deres egen klassificering hvor vinene var inddelt i Steinfeder, Federspiel og Smaragd vine afhængig af typisk sukkerindholdet i druerne og dermed alkoholprocenten i vinene. Disse vil fortsætte, men også den traditionelle DAC-struktur med Gebietswein (regional vin), Ortswein (landsbyvin) og Riedenwein (enkeltmarksvine) vil blive implementeret. Wachau har også forpligtet sig til at høste alle druer i hånden på alle tre niveauer.

"Med Wachau, kan vi nu byde velkommen til et vigtigt medlem til den Østrigske DAC-familie", sagde Chris Yorke, administrerende direktør for den østrigske Wine Marketing Board (AWMB). "Ved at inkludere Wachau har Østrigs vinindustri taget endnu et skridt på vejen mod at kumme markedsføre sig udelukkende ved hjælp af regioner," fortsatte han og tilføjede: "Dette har vist sig at være effektivt i sytten år nu, og er også blevet anerkendt internationalt."

I Gebietswein-kategorien bevares den traditionelle vifte af druesorter, hvor sytten hvide og røde sorter lige fra Grüner Veltliner, Riesling, Muskateller, Sauvignon Blanc til Pinot Noir og Sankt Laurent er tilladt. Gemischter Satz (blends af druer fra samme mark er også tilladt. Disse vine skal være forsynet med navnet på regionen kombineret med "DAC" på etiketten. Druerne kan komme fra hvor som helst i hele Wachau.

Ortswein får stadig større betydning i Østrigs og Wachau giver også mulighed for at bruge denne betegnelse i 22 udpegede kommuner. Antallet af godkendte druesorter er koncentreret her til ni: Grüner Veltliner, Riesling, Weissburgunder, Grauburgunder, Chardonnay, Neuburger, Muskateller, Sauvignon Blanc og Traminer. Disse skal vinificeres som enkeltdrue vine.

Det øverste niveau er Riedenwein. De mest berømte druesorter i Wachau Grüner Veltliner og Riesling er tilladt her, høstet fra 157 definerede enkeltmarker.

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer