Penfolds lancerer californisk serie af vine

Det australske anerkendte hus nu med californiske vine

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Penfolds lancerer denne uge i Danmark deres nye vine fra Californien. Fire vine primært domineret af cabernet sauvignon, hvor to af dem også indeholder druer fra Australien.

Vinene vil koste mellem 349 kr. og 4.795 kr. og de to dyreste vine vil klassificeres som ”Wines of the World” da de indeholder druer fra både Californien og Australien. En noget anderledes approach og i min optik første gang jeg hører om vine med druer fra forskellige verdensdele.

Men endnu mere interessant er det, at Penfolds har valgt at opkøbe vinmarker og starte produktion af vine fra Californien. Det er dog ikke første gang, at Penfolds har bevæget sig uden for Australien. I 2019 lancerede man en champagne med huset Thiénot i Champagne. Og man købte også samme år Château Cambon la Pelouse i Médoc.

Men det var allerede sidst i 1990’erne man opkøbte marker i Californien i Paso Robles, hvor man plantede shiraz fra stokke fra Barossa’s Magill og Kalimna vinmarkerne. Man var endda meget tæt på at lancere en Paso Robles shiraz i 2007, men det blev besluttet fra topledelsen at afvente. Og samme år opkøbte moderselskabet bag Penfolds en række vingårde i USA hvilket betød man fik samarbejdsmuligheder med en række top vingårde i bl.a. Napa Valley.

De nye vine er derfor blends af Cabernet Sauvignon fra forskellige AVA’s.  Quantum er et blend fra Diamond Mountain og Oakville; Bin 149 er blends fra Oakville, Rutherford og Calistoga; Bin 600 er udelukkende fra Paso Robles og endelig er Bin 704 a cross-valley blend of Cabernets. Druerne blandes dog før modningen også de australske.

Fremtiden vil ifølge vinmager Stephanie Dutton fra Penfolds byde på enkeltmarksvine samt hvidvine på Chardonnay. Samt ikke mindst eget vinhus med besøgsmuligheder.

De nye vine:

Penfolds Bin 600 Cabernet Shiraz 2018, Californien. 349 kr.
78% Cabernet Sauvignon og 22% Shiraz. 45% Napa, 35% Sonoma og 20% Pasa Robles. 16 mdr. på amerkanske fade primært brugte.  Sødmefuld krydret næse. Pæn fylde omvendt en fin friskhed. Brombær, skovbær, peber og vanilje i smagen. Bløde og venlig i udtrykket med en fin krydret afslutning. Alc.: 14,5%. 91

Penfolds Bin 704 Cabernet Sauvignon 2018, Californien. 495 kr.
100% Cabernet Sauvignon fra Napa og Sonoma. 16 mdr. på franske fade (40% nye). Flot ren intens næse. Let tørt tanninbid. Pæn koncentration med solmodne sorte bær, men også en friskhed i smagen. Pæn fadintegration. Elegant og flot balanceret. Alc.:14,5%. 91

Penfolds Bin 149 Cabernet Sauvignon 2018. 1.199 kr.
Blend af druer fra Australien og Californien. 100% Cabernet Sauvignon. 85% fra Rutherford, Calistga og Oakville resten fra South Australia. 16 mdr. på franske fade (60%) og amerikanske (40%). Flot struktur med masser af koncentration med bløde venlige tanniner. Florale noter, sorte bær, krydderier, urter og vanilje. Flot balance og dybde. Alc.: 14,9% 94

Penfolds Quantum Bin 98 Cabernet Sauvignon 2018. 4.795 kr.
Blend af druer fra Australien og Californien.  Parcel fra Oakville, Parcel Diamond Mountain og 13% Shiraz South Australia. 16 mdr. på amerikanske fade (80%) og 20% franske fade.  Masser af sorte krydrede bær, Tæt og fydlig med masser af solbær, violer, tobak, blyant og vanilje. En del tannin men præcis i udtrykket. Flot struktur og en lang afslutning. Alc. 14,5% 96

Vinene vil være tilgængelige i meget små mængder i udvalgte MENY

Vin - og  spiritus festivaler i 2021 i Pressen:

Italiensk vinfestival 17+18 september  - køb billet nu - klik her.

Whisky & Rom festival 29+30 oktober - køb billet nu - klik her.

Spansk Vinfestival Aflyst i 2021 - på gensyn 16+17 september 2022

 

Magasinet Whisky & Rom

 

Whisky& Magasinet udkommer 5 gange årligt med minimum 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler om destillerier. Læs mere her.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her