Romskib til København

Når træskonnerten Mira bygget i 1898 i dag lørdag rammer København, er det med lastrummet fyldt med dansk rom. Rommen har sejlet på de danske farvande i forseglede egetræstønder i halvandet år.

Da europæerne for tohundrede år siden fragtede rom fra Caribien til Europa foregik det ved hjælp af egetræstønder, når rommen var fremme havde den fået ekstra sødme og farve fra træet. Det er netop samme lagringsmetode danske Skotlander Rum har benyttet til sin nye rom, der blev lastet på træskonnerten i 2014 og altså først nu er i land.

Efter 1.400 sømil sejlads på de danske farvande ankommer træskonnerten Mira i dag kl. 14 til Admiralkaj i København med lastrummet fyldt med rom.

”Vi lagde 400 liter rom ombord, men efter at have lagret til søs er der nu kun 350 liter tilbage, resten er simpelthen fordampet og det giver en helt utrolig koncentreret rom”, siger Anders Skotlander, direktør i Skotlander Rum og fortsætter ” vi havde en idé om at temperaturudsving og søens bevægelser, ville tilføre rommen noget helt særligt og det har nu vist sig ikke at være grebet ud af den blå luft.”

To smagsprøver af skibsrommen blev sendt til Miami Rum Festival og i april måned kunne festivalen offentliggøre, at rommen havde vundet guldmedalje i kategorien overproof, altså rom hvor alkoholstyrken er over 50 %.

Man kan smage rom’en i dag ved Admiralkaj i København eller næste weekend 27/28 maj til den store Rom & Cocktail festival – læs mere her.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere