Rye whiskey buldrer frem

Rye Whiskey vokser eksplosivt og er alene vokset med over 500% i USA siden 2009

Det er blevet populært at servere rye whiskey og det kan ses af salgstallene, hvor rye whiskey er vokset med 536% siden 2009 i følge tal fra det amerikanske analyseinstitut Discus. I 2014 blev der således solgt en halv million kasser rye whiskey i USA.

Rye whisky er destilleret på et minimum af 51% rug sammen med byg, hvede og majs. Herefter lagret som bourbon minimum 2 år på nye egetræsfade. Rye whiskey er ofte en velsmagende whiskey med en krydret smag og lette søde toner.

Rye whisky var, før forbuddet i 30'erne i USA, den mest solgte whiskey. For rug var en hårdfør korn, der kunne dyrkes uden for meget besvær. Oprindeligt vat rye whiskey en cocktail spiritus, da de første manhattans drinks blev blandet i pre-forbuds Amerika.

Ulrik Bertelsen fra en af Danmarks førende whisky butikker whisky.dk bekræfter samme tendens i Danmark, hvor salget af rye whiskye årligt stiger med omkring 30%. Med til fortællingen hører dog også, at der er kommet en del nye rye whiskyer til landet og at Bourbon interessen generelt er voksende.

I dag er der over 100 forskellige rye whiskyer i USA og de mest solgte er Jim Beam Rye samt Bulleit Rye fra Diageo. Der produceres også en rye whisky i Danmark. Det er Stauning i det vestjyske som gennem nogen år har produceret en række prisbelønnede rye whiskyer.

Kom til Rom & Whisky festival i Pressen 11 og 12 september. Læs mere her.

1 kommentar
Vis kommentarer