Ikke overraskende er det i Californien, hvor årets første høst på den nordlige halvkugle er startet. Det er druerne som skal benyttes til de mousserende vine som i disse dage er ved at blive høstet i Napa Valley. Primært chardonnay og pinot noir. Og allerede nu snakker man om en god kvalitet og hvis varmen fortsætter en meget tidlig høst i Californien.
Det tegner dermed til at blive den tredje årgang i træk med høj kvalitet for de populære amerikanske vine og også en rimelig mængde druer. Kun mængden af cabernet sauvignon ser ud til at blive i mindre end normalt.
I næste uge regner man med at starte med høsten af sauvignon blanc inden man i slutningen af august høster de røde druer i hovedparten af områderne. Også i Spanien begynder man at høste i de varmeste områder inden for de næste uger. Senere i august starter man i det sydlige Italien og dernæst følger høsten i det sydlige Frankrig.
Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.
Kom til Whisky & Rom festival 9+10 september - læs mere her.