Sådan bliver Bordeaux 2016 - højrebredden

Vurdering af Bordeaux 2016 årgangen

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Den store Bordeaux primeur uge foregik første uge i april, hvor den nye årgang blev præsenteret for indkøbere og pressen for første gang.

Lad mig slå fast med det samme, at 2016 er en yderst flot årgang og på højde med 2015, måske endda en anelse bedre. Og på mange fronter en årgang på højde med de allerbedste som 1990, 2005 og 2010.

Det var en yderst mild vinter og en af de varmeste nogensinde målt i Bordeaux. Der faldt en hel del nedbør i løbet af vinteren, hvilket gjorde, at vandreserverne blev fyldt grundigt op. En forholdsvis kold marts betød, at knopskydningen ikke skete før i slutningen af marts, hvilket var en uge senere end normalt, men en uge tidligere end i 2015. April og maj var på mange måder gennemsnitlig og knopskydning skete ganske problemfrit. Maj var en smule mere våd end normalen, mens juni var varm og gav ideelle betingelser for blomstringen. Sommeren var varm med flere dage med temperaturer over 30 grader og en del mere solskin end normalt. De store vandreserver var vigtige gennem den tørre sommer, og det var primært de unge vinstokke, der led af stress. En hedebølge ramte i starten af september med temperaturer over 30 grader, og der var nervøsitet for, om druerne ville modne ensartet. Man målte bl.a. 39 grader i starten af september i Sauternes. Men et større regnvejr og fald i temperaturerne den 13. september betød, at modningen kom tilbage på sporet. Høsten startede i begyndelsen af september for de grønne druer og i slutningen af september blev merlot høstet, omkring en uge senere end i 2015. Cabernet sauvignon blev høstet i starten og midten af oktober.

I øvrigt en årgang med et rimelig højt høstudbytte og især i Sauternes er mængderne forholdsvis store sammenlignet med normalen. Det er især antallet af druer per klase, som er væsentlig højere end normalt grundet det perfekte blomstring og frugtsætning. Og på Château Margaux fik man mere end 50 hl vin per hektar.

Overordnet er det utvivlsomt en stor årgang med masser af koncentration og for de flestes vedkommende en flot balance. Nogle producenter har dog en tendens til at benytte fadene for intensivt, og jeg er i tvivl om, hvor godt det vil blive integreret på sigt. Men som så meget andet i vinens verden, må tiden svare på dette spørgsmål. Årgangen er endvidere kendetegnet ved at være mere klassisk Bordeaux end f.eks. 2015. Alkoholen er generelt 1 – 1½ % lavere og koncentrationen ikke nær så massiv. Man sidder derfor med en klarere fornemmelse af, at dette er Bordeaux sammenlignet med flere oversøiske vinlande.

Saint-Emilion og Pomerol

Vindistriktet Saint-Émilion ligger omkring middelalderbyen af samme navn, cirka 40 kilometer øst for byen Bordeaux. Vindistriktet er på cirka 5.500 hektar, og der produceres årligt 38 millioner flasker vin. En stor del af markerne i Saint-Emilion er klassificerede som Grand Cru. De højst rangerede vine fra Saint-Emilion er klassificerede som Grand Cru Classé. Klassifikationen blev indført i 1955, men i modsætning til Bordeaux-klassifikationen fra 1855 bliver Saint-Emilions klassifikationen ændret ca. hvert tiende år.

I Saint-Émilion er det især merlot, som dominerer. Og 2016 var da også et godt år for merlot-druen, som er modnet flot gennem den tørre og varme sommer. Måske endda en anelse for modnet for nogen, da syren savnes lidt hos en række af vinene. På venstrebred har man da også, som en konsekvens af dette, valgt at benytte så meget cabernet sauvignon, som man kan, da den har den perfekte modenhed, hvor man ser merlot en anelse for moden.

Blandt de mange vine jeg smagte, var det Cheval Blanc, Château Angelus, Château Pavie, Château Bellevue-Mondotte, Château Beau-Séjour Bécot, Château Larcis Ducasse, Château Pavie Decesse,  Château Troplong Mondot, Château Monbousquet og Château Bélair-Monange 2016 fra Saint-Emilion, som imponerede mig mest. Mens det i Pomerol især var Château Le Bon Pasteur, Château Clinet, Château Lafleur Gazin, Château Petit Village samt Château Trotanoy, som gjorde det godt.

Alt i alt vil jeg vurdere, at der er et pænt potentiale i årgangen. Det er ikke en årgang, som er klar til at drikke de første år, men om 3-5 år frem vil den starte med at vise sit fulde potentiale. Og der vil ikke være tvivl om, at det vil være vine, der kan gemmes i mindst 10-15 år for hovedpartens vedkommende fra den højre bred og endnu længere for de allerbedste vine. Men også en årgang hvor man skal se sig for, da syren ind imellem kan gøre vine en smule flade i udtrykket.

Kom til stor Italiensk Vinfestival 6 + 7 April

Kom til Franske Vindage 23 + 24 Februar

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen