Sådan bliver Bordeaux 2020 – venstre bred

 

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Niveauet var ganske flot og stabilt for vinene fra det nordlige Médoc. En hård sortering af druerne synes dog stadig at være det, som adskiller de bedre vine fra de mindre gode. Det er derfor også de større og mere kendte slotte, som har haft ressourcerne til at sortere hårdt i de druer, som indgår i vinene. Resultatet er for disse koncentrerede vine med en flot struktur.

 

Listrac, Moulis og Margaux

Vi er på den sydligste del af Médoc-halvøen, hvor områderne Listrac, Moulis og Margaux ligger. Det er cabernet sauvignon, som er den dominerende drue her, og den blandes oftest med merlot.

Listrac vinene var meget jævne i 2020, og det var stort set kun Château Fonréaud, som lavede en fornuftig vin— et slot, der i øvrigt har udviklet sig meget de senere år. Da vinene fra Listrac ofte koster en del mindre end vinene fra deres mere berømte naboer, kan man muligvis gøre nogle gode køb her, men man skal se sig for.

I Moulis var niveauet heller ikke specielt højt, men Château Poujeaux gjorde det hæderligt, og jeg fornemmer fra år til år, at ambitionerne er sat op her.

 

De bedste vine fra Moulis og Listrac:

Château Fonréaud 2020, Listrac-Médoc 89

Château Fourcas Dupré 2020, Listrac-Médoc 89

Château Poujeaux 2020, Moulis-en-Médoc 89

Château Lestage 2020, Listrac-Médoc 89

Château Maucaillou 2020, Moulis-en-Médoc 88

Château Reverdi 2020, Listrac-Médoc 88

Château Lalaudey 2020, Moulis-en-Médoc 88

Château Myen de L’Enclos 2020, Moulis-en-Médoc 88

 

I Margaux må man forvente, at niveauet er højere, og det var det naturligvis også. Vinene er her mere elegante end i det øvrige Médoc med blomstrede toner i duften, især violer. Det var meget udtalt igen i år. Flot koncentration og generelt bløde, venlige og ikke mindst modne tanniner. Cabernet sauvignon synes at have modnet flot, for der var ingen grønne og urtede toner, som man ellers ofte finder her. Vinene er i 2020 generelt helstøbte og har det meste af det, man kan forlange af en vellavet vin. Nogle af husene har det med at benytte ekstremt meget fad, hvilket har en tendens til at maskere frugten.

De bedste vine fra Margaux:

Château Cantenac Brown 2020, Margaux 93

Château Dauzac 2020, Margaux 93

Château Kirwan 2020, Margaux 93

Château Lascombes 2020, Margaux 93

Château Marquis de Terme 2020, Margaux 93

Château Angludet 2020, Margaux 92

Château Desmirail 2020, Margaux 92

Château Prieuré-Lichine 2020, Margaux 92

Château Rauzan-Gassies 2020, Margaux 92

Château Giscours 2020, Margaux 91

Château Siran 2020, Margaux 91

Alt i alt vil jeg vurdere, at der er et ganske flot potentiale i årgangen. Der er masser af koncentration og en flot struktur. En årgang, som givet vil kunne drikkes allerede om få år men også kan gemmes mindst 15-20 år for hovedparten.

 

Haut-Médoc

Vinene er generelt meget koncentrerede med modne, hårde tanniner. Der benyttes en del nyt fad, hvilket fornemmes klart i vinene. Ikke alle formår dog at integrere dette helt optimalt eller har optimal frugt til den massive fadlagring. De bedste sorterer i druerne, hvilket giver en mere koncentreret stil. Men generelt pænt niveau. Château Lamarque som den bedste. I den mere prisvenlige skala synes jeg, at Château Cantemerle har lavet en ganske habil 2020’er.

Château de Lamarque 2020, Haut-Médoc 92

Château La Lagune 2020, Haut-Médoc 91

Château D’Agassac 2020, Haut-Médoc 91

Château Belle-vue 2020, Haut-Médoc 91

Château Malescasse 2020, Haut-Médoc  90

Château Belgrave 2020, Haut-Médoc 90

Château Cantemerle 2020, Haut-Médoc 90

Château Coufran 2020, Haut-Médoc 90

 

Saint-Julien

Generelt et tårnhøjt niveau i Saint-Julien og klart på højde med 2018. Og måske området med de bedste vine på venstrebredden i 2020. Er stilmæssigt sådan lidt mellem Margaux og Pauillac, og jeg har svært ved at finde en egentlig smagsmæssig karakter for dette område; på samme måde som de øvrige på den højre bred. Château Leoville Poyferre og Leobille Barton stod dog stærkest. Men der var ingen nitter her.

Château Leoville Poyferre 2020, Saint-Julien 97

Château Léoville Barton 2020, Saint-Julien 95

Château Beychevelle 2020, Saint-Julien 94

Château Lagrange 2020, Saint-Julien 94

Château Branaire – Ducru 2020, Saint-Julien 93

Château Saint-Pierre 2020, Saint-Julien 93

Château Gloria 2020, Saint-Julien 92

Château Langoa Barton 2020, Saint-Julien 92

Château Talbot 2020, Saint-Julien 92

Château Gruaud Larose 2020, Saint-Julien 91

 

Pauillac

Flotte og potente vine. De fleste yderst koncentrerede med stramme men modne tanniner. Disse er uden tvivl de kraftigste af Bordeaux-vinene, men de står flot, og årgangen er i min optik utroligt flot og på linje med de helt store. Igen i år var Château Pichon Longueville Comtesse suveræn og viser, at skulle klassificeringen laves om, var de en klar bejler til 1. cru. Men også Château Lynch Bages, Château Grand Puy Ducasse og Château Batailley gjorde det fremragende. Men niveauet var generelt ganske højt i Pauillac i 2020, og der var ikke nogen af smagningens vine, jeg ikke med glæde ville drikke.

Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande 2020, Pauillac 98

Château Batailley 2020, Pauillac 94

Château Grand-Puy Ducasse 2020, Pauillac 94

Château Lynch-Bages 2020, Pauillac 94

Château Grand-Puy Lacoste 2020, Pauillac 94

Château Clerc Milon 2020, Pauillac 93

Château Duhart-Milon 2020, Pauillac 93

Château Bellegrave 2020, Pauillac 92

Château D’Aramilhac 2020, Pauillac 92

Château Croizet-Bages 2020, Pauillac 91

Château Lynch-Moussas 2020, Pauillac 91

 

Saint-Estèphe

Der blev ikke præsenteret så mange vine fra Saint-Estèphe i år som tidligere. Men dem, som var der, var generelt pæne vine, velbalancerede med et rimeligt tanninbid. Især Château Phélan-Ségur og Château Lafon-Rochet som de bedste. Men et interessant område også for Cru Bourgeois og et par af disse ente også på listen.

Château Phélan Ségur 2020, Saint-Estèphe 93

Château Lafon-Rochet 2020, Saint-Estèphe 92

Château de Pez 2020, Saint-Estèphe 91

Château Le Boscq 2020, Saint-Estèphe 91

Château Lilian Ladouts 2020, Saint-Estèphe 91

 

Pessac-Léognan og Graves

Hvid Bordeaux er ved at få en renæssance, og man forstår til fulde, hvorfor de elegante hvidvine er på vej frem igen. De bedste og mest gemmeværdige kommer fra Graves og Pessac-Léognan. Pessac-Léognan ligger sydøst for Bordeaux by og er kendt både for de røde og hvide vine.

2020 ser ud til at blive en ganske pæn årgang for især hvidvinene. En anelse mere koncentration end 2017 og ikke så syrerige. De hvide havde en kølighed og dybde, pakket ind af en flot syre, som klædte vinene. Men der var langt mellem top og bund, og det var primært syren, som var forskellen.

De hvide fra Graves skuffer mig år efter år, og 2020 gjorde ingen forskel. Nogen speciel dybde har de ikke. De røde vine har en flot koncentration, og jeg vurderer et ganske pænt potentiale.

I Pessac-Léognan var Domaine de Chevalier og Château Pape Clément som sædvanligt dem, der gjorde det forrygende godt. Alle med store vine, som vil udvikle sig flot i mange år fremover. Både for de røde og hvide vine.

Alt i alt vil jeg vurdere, at der er et yderst flot potentiale i rødvinene fra 2020. Der er masser af koncentration men også intensitet i vinene. Og tanninstrukturen er også til at gemme vinene mindst 10-15 år. Måske ikke den mest klassiske årgang i området, dertil er koncentrationen for høj. Men for dem, som kan lide varme, koncentrerede vine, så får de det næppe meget bedre.

 

De bedste rød- og hvidvine fra 2020 fra Graves:

Château Brondelle 2020, Graves 91

Château Roquetailade La Grange 2020, Graves 90

Grand Enclos du Château de Cérons 2020, Graves 90

Château de Cerons Blanc 2020, Graves 90

Château Brondelle Blanc 2020, Graves 90

Château Floridene Blanc 2020, Graves 90

Château de Chantegrive Blanc 2020, Graves 90

 

De bedste rød- og hvidvine fra 2020 fra Pessac-Léognan:

Domaine de Chevalier Blanc 2020, Pessac-Léognan 95

Domaine de Chevalier 2020, Pessac-Léognan 95

Château Pape Clément 2020, Pessac-Léognan 95

Château Pape Clément Blanc 2020, Pessac-Léognan 94

Château Larrivet Haut – Brion Blanc 2020, Pessac-Léognan 93

Château Latour – Martillac 2020, Pessac-Léognan 93

Château de Fieuzal Blanc 2020, Pessac-Léognan 92

Château La Louvière Blanc 2020, Pessac-Léognan 92

Château Malartic – Lagravière Blanc 2020, Pessac-Léognan 92

Château Olivier Blanc Blanc 2020, Pessac-Léognan 92

Château Larrivet Haut – Brion 2020, Pessac-Léognan 92

Château La Louvière 2020, Pessac-Léognan 92

Château Carbonnieux 2020, Pessac-Léognan 91

Château de France 2020, Pessac-Léognan 91

Château Malartic – Lagravière 2020, Pessac-Léognan 91

Château Picque Caillou 2020, Pessac-Léognan 91

 

Sauternes og Barsac

Sauternes er i min optik måske den bedste søde vin i verden. Der findes enkelte eksempler på fremragende søde hvide vine uden for Bordeaux, men som område har jeg svært ved at finde et, der kan nå Sauternes; så skulle det da lige være Tokaj i Ungarn.

Botrytis kom sent i 2020 grundet den varme og tørre sommer. Det betød, at man først så druer angrebet af botrytis i starten af oktober. Men det var først, da temperaturerne faldt, og nedbøren kom midt i oktober, at man for alvor så gode druer i Sauternes, og sidste bølge kom i starten af november.

Det var især fra midt i oktober, man høstede de bedste bær med masser af koncentration og botrytispræg. Det fornemmer man i vinene, hvor netop høstperioden og mængden af druer fra de tre perioder havde stor betydning for det endelige resultat. 2020 er en fin men lille årgang, og nogen stor Sauternes-årgang synes jeg ikke det er. Lille fordi man høstede næsten 25% mindre end gennemsnittet.

Hvad går man så efter? Sødme, syre, botrytis, balance? Det kan være svært med Sauternes, da det kommer an på husets specifikke stil. Personligt vil sige, at balancen og lidt af det hele spiller for mig. Og med balance mener jeg mellem sødme og syre. Men der skal være en vis koncentration og botrytis, før jeg bliver begejstret.

Generelt ser man en frisk citrusnæse på mange af dem. På de bedste slotte er koncentrationen yderst flot og kompleksiteten stor.

 

De bedste Sauternes fra 2020

Château Coutet 2020, Sauternes 95

Château Raymond-Lafon 2020, Sauternes 94

Château de Fargues 2020, Sauternes 94

Château Guiraud 2020, Sauternes 93

Château Lafaurie-Peyraguey 2020, Sauternes 93

Château Cantegril 2020, Sauternes 92

Château Haut-Bergeron 2020, Sauternes 90

Château Bastor-Lamontagne 2020, Sauternes 90

Château Doisy-Védrines 2020, Sauternes 90

Clos Haut-Peyraguey 2020, Sauternes 90

 

Vin - og  spiritus festivaler i 2021 i Pressen:

Whisky & Rom festival 29+30 oktober - læs mere her - klik her.

Franske vindage - 4+5 marts 2022 - læs mere her - klik her.

Italiensk vinfestival 1+2 april 2022 

Spansk Vinfestival 16+17 september 2022

 

Køb billetter nu - klik her.

 

Magasinet Whisky & Rom

 

Whisky& Magasinet udkommer 5 gange årligt med minimum 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler om destillerier. Læs mere her.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her