Sådan bliver vinene fra det nordlige Rhone 2015

Vurdering af udvalgte Rhone områder i 2015 årgangen

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Vinene fra det nordlige Rhône har altid været vine med en stor respekt om sig. Og vinene fra især Hermitage og Côte-Rôtie har været blandt de klassiske og mest anerkendte vine i verden. Hvor Côte-Rôtie udelukkende har været rødvine på primært syrahdruen, er Hermitage også kendt for sine hvidvine på rousanne og marsanne. De senere år er også Cornas kommet pænt efter samt Saint Joseph og til dels Crozes-Hermitage. På hvidvinssiden er det især Condrieu, som har fået en position i markedet med deres hvidvine udelukkende på viognier.

2015 årgangen er kendetegnet med høj koncentration, sorte vine, men hvor køligheden og syren stadig står flot. På mange måder en årgang, der givet vil blive klassisk, især i Côte-Rôtie, som tegner en knivspids bedre end Hermitage.

I 2014 er det især regnvejret og de køligere temperaturer i løbet af sommeren, som alle snakker om. Regnen stoppede dog i august og september, hvilket betød at druerne stort set modnede perfekt med en pæn syre. Men høsttidspunkt og sortering var vigtigt, og derfor kan der være store forskelle fra den ene producent til den anden. Altså en årgang, hvor man især skal kende sin producent. Generelt er det nok ikke en årgang, som skal gemmes for længe, især ikke Saint Joseph vinene, hvorimod Côte-Rotie vinene har mere struktur. For hvidvinene klarede viognier sig især flot, og vinene er meget ekspressive.

Læs også: Sådan bliver vinene fra det sydlige Rhone

Læs også: Kæmpe test af Chateauneuf-du-pape

Côte-Rôtie

Nordligst i Rhône finder man et yderst smalt vinområde, og med kun 279 hektar er det ikke større end et af de store Bordeaux-huse. Vinmarkerne ligger udelukkende på den vestlige side af floden og går næsten lodret op i vejret. Og nogle af markerne har da også en hældning på over 60 grader, hvilket betyder, at stort set alle vinmarker er anlagt med terrasser, da det ellers er umuligt at arbejde med vinstokkene.

Der er to gennemgående stilarter, der gik igennem smagningen af vinene fra Côte-Rôtie. Dels de elegante, hvor der primært benyttes brugte fade, og hvor der fermenteres med stilkene - en metode, som især Jamet og Rostaing er eksponenter for. Og så den anden stil, hvor stilkene fjernes, og hvor vinene lagrer på en del nye fade - og her er det især Guigal og Stéphane Ogier, som er gået i denne retning.

Generelt var niveauet tårnhøjt, selvom 2015 og 2014 stadig er meget unge i Côte-Rôtie.

De bedste vine:

Domaine Jasmin Côte-Rôtie 2015 94

J.M. Gerin Côte-Rôtie 2015 93

J.M. Gerin Les Grandes Place Côte-Rôtie 2015 97

J.M. Gerin La Landonne Côte-Rôtie 2015 96

Jamet Côte-Rôtie 2015. 96

Pichot Les Grandes Place Côte-Rôtie 2015 94

Gangloff La Barbarine Côte-Rôtie 2015 95

Gangloff Le Sereine Noir Côte-Rôtie 2015 96

Clusel Roch Côte-Rôtie 2015 94

Clusel Roch Vialliere Côte-Rôtie 2015 94

Clusel Roch Les Grandes Place Côte-Rôtie 2015 96

Delas Frères La Landonne 2015 95

 

De bedste 2014’ere

Domaine Jasmin Côte-Rôtie 2014. 92

Chapoutier La Mordoree Côte-Rôtie 2014 94

Stéphane Ogier Côte-Rôtie 2014 92

Delas Frères La Landonne Côte-Rôtie 2014 94

Delas Frères Côte-Rôtie 2014 92

Christophe Pichon Rozier 2014. 90

Christophe Pichon Promesse 2014. 91

Duclaux Maison Rouge 2014. 92

Duclaux la Germine 2014. 90

Domaine Jamet 2014. 92

Domaine Jamet Cote Brune 2014. 93

 

Condrieu

Det er næsten et under, at vi i dag kan nyde hvidvinene fra Condrieu, for det er ikke

mange år siden, området var ved helt at forsvinde. Men især én person, Georges Vernay, holdt stædigt fast og blev ved med at producere den blomstrede hvidvin, og dét på trods af, at priserne i 1980'erne var omkring 8 kr. for en flaske, og der totalt set kun var 14 hektar med vinstokke. Gennembruddet kom på grund af druen viognier, som blev populær flere andre steder i verden, blandt andet i Californien og i Australien. Det betød et større fokus på druens oprindelsessted i Rhônedalen, og der blev plantet flere stokke, og kvaliteten og priserne steg. I dag er der 168 hektar, og det er svært at få øje på flere muligheder. I så fald skal man ændre på det geografiske område og f.eks. tillade vinstokke i over 300 m. højde, hvilket måske er en vej frem, da temperaturerne i området generelt er steget en del de seneste årtier.

Condrieu er udelukkende hvidvine på viognier druen, som dyrkes på de granitholdige skråninger på den vestlige side af floden. Når man ser op på markerne, er de især kendetegnet ved den pulveriserede granit, der ligger som en sandlignende overflade, og som holder på varmen og giver druen sin aromatiske karakter.

Vinene fra Condrieu havde et meget højt niveau, og man fornemmer, at både 2015 og 2014 er en utrolig flot årgang, dog med 2014 som exceptionelt flot. Det er fyldige og meget aromatiske vine, som bør nydes til mad. Syren er flot, og der er generelt en høj mineralitet i vinene. Især imponerede Pichon, Vernay og Guigal mig, men niveauet var generelt meget højt.

De bedste vine:

Jamet 2015. 91

Jaboulet Les Cassines 2015. 91

Jean Michel Gerin Le Loye 2015. 93

Andre Perret Chery 2015. 94

Chapoutier Invitare 2015. 92

Cuilleront Le petit Cote 2014. 90

Cuilleront Vernon 2015. 93

Andre Perret Chery 2014. 90

Andre Perret Chery 2015. 95

Andre Perret 2015. 93

Andre Perret Clos Chanson 2015. 94

Louis Cheze Brèze 2014. 91

Jean Michel Gerin Le Loye 2014. 91

Georges Vernay Les Terrasses 2015. 91

Georges Vernay L'Enfer 2015. 93

Georges Vernay Coteaux de Vernon 2015. 96

Georges Vernay les Chaillees de l'Enfer 2014. 92

Domaine Vallet 2014. 90

Duclaux 2014. 92

Guigal 2014. 90

Guigal La Doriane 2014. 94

Guigal 2015. 92

Guigal La Doriane 2015. 95

Verzier Authentic 2014. 90

Delas Frères Galopine 2015. 90

 

Hermitage

Udbyttet var meget lavt, noget af det laveste i mange år, og med kun 3.640 hl er der ikke meget Hermitage vin, og priserne vil derfor være høje. Høsten var også her sen og blev ikke påbegyndt før slutningen af september og endte 17. oktober. Jeg var der selv i slutningen af september, hvor vejret var pragtfuldt, solrigt og varmt. Så kvaliteten er høj. Det var 2014 årgangen af de røde, som bliver lanceret i år, og her er kvaliteten mere så som så.

De bedste vine:

Nicolas Perrin Echatilons 2014. 92

Colombier Hermitage 2014. 92

Ferrington Hermitage Les Dionaires 2014. 92

Ferrington Hermitage Les Mial 2014. 92

Ferrington Hermitage Les Mial 2015. 92

Yann Chave 2015. 94

Jaboulet La Chapelle 2014. 94

Chapoutier Les Meysonnier 2015. 93

 

 

St. Joseph

Vindistriktet Saint-Joseph strækker sig ud over Rhôneflodens højre bred, ikke mindre end 56 km lige fra Guilherand i syd og til Chavanay i nord, dækkende 23 kommuner. Her ses vinmarkene plantet på stejle bjergsider, der siden antikken er blevet formet til terrasser. Netop de stejle marker og især sydvendte marker har stor betydning for stilen i vinene. Tidligere hed vinene ”Vin de Mauves”, hvilket hentyder til hovedbyen Mauves, hvor en række af de bedste marker ligger.

Saint Joseph er primært anerkendt for sine rødvine, der er fremstillet på syrah-druen; derudover produceres der 10% hvidvine, der er fremstillet på druesorterne roussanne og marsanne. Det er i øvrigt siden 1980 også tilladt at tilsætte op til 10% hvide druer til rødvinene.

Jordbunden er domineret af granit, men der er nogen forskel på jordbunden i nord og syd. I nord er det især blød gnejs og granit på bjergsider, mens det i syd omkring Tournon er sammensat af mergel og granitsammensætninger. Klimaet er et semi-fastlandsklima med en forskel på typisk 1 - 1 ½ grad mellem nord og syd.

For 2014 vinene var niveauet generelt rimelig pænt. Enkelte vine var meget spinkle og andre meget bitre i udtrykket. Flere producenter har en tendens til at bruge meget fad, som ikke helt integreres. De bedste vine havde ud over struktur masser af frugt og var flot balancerede. Gode eksempler var Pierre Gonon, Chapoutier og Pierre et Jerome Coursodon. For 2015 årgangen var niveauet noget  højere, og der var færre vine som faldt igennem. Hvidvinene viste en høj klasse med enkelte absolut fremragende vine. Der ses en tendens til at benytte mere rousanne sydpå i Saint Joseph, mens marsanne udgør en højere del mod nord.

De bedste vine:

2014

M. Chapoutier Les Granilites 2014. 90            

Pierre Gonon 2014. 90

Pierre Et Jerome Coursodon Silice 2014. 90

Pierre Et Jerome Coursodon Le Paradis Saint Pierre 2014. 91

Guigal 2014. 91

Guigal Lieu-Dit 2014. 94

Guigal Vigne de L'Hospices 2014. 95

 

2015

Delas Frères 215. 91

Jamet 2015. 91

Jamet Le Terrasses 2015. 92

Gonon 2015. 92

Bernhard Gripa 2015. 92

Bernhard Gripa Le Berceau 2015. 94

Coursodon Silice 2015. 93

Coursodon L'Olivaia 2015. 93

Coursodon La Sensnne 2015. 95

Alain Voye 2015. 91

Chapoutier Le Clos 2015. 95

Chapoutier Les Granits 2015. 93

 

Hvid Saint Joseph:

Gilles Flecher 2015. 92

Jamet 2015. 92

Chapoutier Croix de Chabot 2015. 91

Chapoutier Granilites 2015. 92

Chapoutier Le Granit 2015. 94

Berhard Gripa 2015. 91

Bernard Gripa Le Berceau 2015. 92

Andre Perret 2015 92

Cuillleron 2016. 91

Cuillleron Lombard 2016. 91

 

Cornas

Cornas er den sydligste appellation i nord. Kvalitetsmæssigt ind imellem på højde med Côte-Rôtie og Hermitage. Jordbunden i Hermitage og Cornas er stort set ens, men alligevel er der stor forskel på de to stile. Cornas går for at være Frankrigs mørkeste, kraftigste og barskeste vine. Cornas er en næsten sort, fyldig, maskulin og rustik vin, altid med et meget højt indhold af garvesyre.

De bedste marker ligger på skråningerne, som er beskyttet af kraftig vind. Det betyder, at temperaturen generelt er væsentligt højere end i Côte-Rôtie og Hermitage. Hvor man i 2013 vinene fandt en del grønne toner, er både 2014 og især 2015 præget af langt større modenhed. Vinene er koncentrerede og de bedste virkelig flotte.

 

De bedste vine:

Nicolas Perrin 2015. 90

Chapoutier Les Arenes 2014. 92

Ferraton Patou 2014. 91

Durand 2014. 92

Clape Rennaissance 2015. 92

Clape 2014. 94

Alain Voge Les Chailles 2014. 93

Alain Voge VV 2014. 93

Domaine de Tunnel 2014. 93

 

Crozes-Hermitage

Det største af områderne mod nord og hovedparten af vinene, vi ser på markedet, er derfor herfra. For at sætte størrelsen i perspektiv produceres der her tre gange så meget som i de andre områder i nord tilsammen. Områdets vine er kvalitetsmæssigt ikke på højde med de øvrige områder, men ser man sig for er der gode køb. Og da 2015 er ganske flot, kan man med fordel rette blikket mod områdets vine. Følgende imponerede mig: Chapoutier, Gilles Robin, Domaine Belle, Emmanuel Darnaud, Domaine Alain Graillot, Domaie St. Jemms og Domaine des Remizieres.

 

Kom til stor Italiensk Vinfestival 6 + 7 April

Kom til Franske Vindage 23 + 24 Februar

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen