Sådan bliver vinene fra det nordlige Rhone

Vi har vurderet de seneste årgange af vinene fra Saint Joseph, Condrieu og Cote Rotie.

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Vinene fra det nordlige Rhone har altid været vine med en stor respekt om sig. Og vinene fra især Hermitage og Cote Rotie har været blandt de klassiske og mest anerkendte vine i verden. Hvor Cote Rotie udelukkende har været rødvine på primært syrah druen, er Hermitage også kendt for sine hvidvine på rousanne og marsanne. De senere år er også Cornas kommet pænt efter samt Saint Joseph og til dels Croizes Hermitage. På hvidvinssiden er det især Condrieu, som har fået en position i markedet med deres hvidvine udelukkende på viognier.

DinVinGuide var i januar i Tain Hermitage, Condrieu og Ampuis for at smage de seneste årgange af vinene fra Saint Joseph, Condrieu og Cote Rotie.

 

2013 årgangen

2013 startede med et usædvanligt køligt forår, hvilket forsinkede knopskydningen og dermed blomstringen. Sommeren var heller ikke speciel varm, hvilket betød at vinstokkene blev ved med at skyde indtil august måned og begyndte ikke at koncentrere druerne før i september, hvilket er meget sent. Det betød, at man kæmpede med at opnå en ordentlig modning og især balance mellem den fysiologiske og den aromatiske modning. Men da man høstede sent har mange af rødvinene en flot aromatisk profil, og selvom koncentrationen ikke er stor, er elegancen stor og syren høj. Det kan indikere en årgang som godt kan gemmes en del år. Køligheden var bedre for hvidvinene, som generelt er flotte og har en pæn syre. Høsten startede i slutningen af september hvilket er 3 uger senere end normalt. Flere vinbønder snakker da også om et høsttidspunkt, som man havde det i 1970'erne. Der var en smule regn i høsten, men det vurderes ikke at have gjort nogen skade.

 

2014 årgangen

I 2014 er det især regnvejret og de køligere temperaturer i løbet af sommeren som alle snakker om. Regnen stoppede dog i august og september, hvilket betød at druerne stort set modnede perfekt med en pæn syre. Men høsttidspunkt og sortering var vigtigt, og derfor kan der være store forskelle fra den ene producent til den anden. Altså en årgang hvor man især skal kende sin producent. Generelt er det nok ikke en årgang som skal gemmes for længe især for Saint Joseph vinene, hvorimod Cote Rotie vinene har mere struktur. For hvidvinene klarede viognier sig især flot og er meget ekspressive.

 

2015 (*****)

2014 ***

2013 ****

2012 ***

2011 ***

2010 *****

2009 ****

2008 **

2007 ***

2006 ****

2005 *****

 

* Ringe år

** Ikke specielt godt år

*** Middelmådigt år

**** Godt år

***** Exceptionelt år.

 

 

St. Joseph

Vindistriktet Saint-Joseph strækker sig ud over Rhônens højre bred ikke mindre end 56 km lige fra Guilherand i syd og til Chavanay i nord, dækkende 23 kommuner. Her ses vinmarkene plantet på stejle bjergsider, der siden antikken er blevet formet til terrasser. Netop de stejle marker og især sydvendte marker har stor betydning for stilen i vinene. Tidligere hed vinene ”Vin de Mauves, hvilket hentyder til hovedbyen Mauves, hvor en række af de bedste marker ligger.

Saint Joseph er primært anerkendt for sine rødvine, der er fremstillet på syrah-druen; derudover produceres der 10% hvidvine, der er fremstillet på druesorterne roussanne og marsanne. Det er i øvrigt siden 1980 også tilladt at tilsætte op til 10% hvide druer til rødvinene.

Jordbunden er domineret af granit men der er nogen forskel på jordbunden i nord og syd. I nord er det især blød gnejs og granit på bjergsider, men det i syd omkring Tournon er sammensat af mergel og granitsammensætninger. Klimaet er et semi-fastlandsklima med en forskel på typisk 1 - 1 ½ grad mellem nord og syd.

For 2014 vinene var niveauet generelt rimelig pænt. Enkelte vine var meget spinkle og andre meget bitre i udtrykket. Flere producenter har en tendens til at bruge meget fad, som ikke helt integreres. De bedste vine havde udover struktur, masser af frugt og var flot balancerede. Gode eksempler var Pierre Gonon, Chapoutier og Pierre Et Jerome Coursodon. For 2013 årgangen  var niveauet en smule højere, og der var færre vine som faldt igennem. Bedste producenter var Domaine Mucyn, Guigal, Delas Saint-Epine og Sylvain Gauthier.

Hvidvinene viste en høj klasse med enkelte absolut fremragende vine. Der ses en tendens til at benytte mere rousanne sydpå i Saint Joseph, mens marsanne udgør en højere del mod nord. Chapoutier, Guigal, Gonon og Coursodon imponerede især.

 

Condrieu

Det er næsten et under, at vi i dag kan nyde hvidvinene fra Condrieu, for det er ikke mange år siden området var helt ved at forsvinde. Men især en person Georges Vernay holdt stædigt fast og blev ved med at producere den blomstrede hvidvin og det på trods af, at priserne i 1980'erne var omkring 8 kr. for en flaske, og der totalt set kun var 14 hektar med vinstokke. Gennembruddet kom på grund af druen viognier som blev populær flere steder i verden blandt andet i Californien og i Australien. Det betød et større fokus på druens oprindelsessted i Rhonedalen, og der blev plantet flere stokke og kvaliteten og priserne steg. I dag er der 168 hektar, og det er svært at få øje på flere muligheder. Så skal man ændre på det geografiske område og f.eks. tillade vinstokke i over 300 m. højde, hvilket måske er en vej frem da temperaturerne generelt i området er steget en del de seneste årtier.

Condrieu er udelukkende hvidvine på Viognier druen som dyrkes på de granitholdige skråninger på den vestlige side af floden. Når man ser op på markerne, er de især kendetegnet ved den pulveriserede granit, der ligger som en sandlignende overflade og som holder på varmen og giver druen sin karakteristiske aromatiske karakter.

Vinene fra Condrieu havde et meget højt niveau, og man fornemmer, at både 2014 og 2013 er en utrolig flot årgang, dog med 2014 som exceptionel flot. Det er fyldige og meget aromatiske vine som bør nydes til mad. Syren er flot, og der er generelt en høj mineralitet i vinene. Især imponerede Pichon, Vernay og Guigal mig, men niveauet var generelt meget højt.

 

Cote Rotie

Nordligst i Rhone finder man et yderst smalt vinområde og med kun 279 hektar, er det ikke større end et af de store Bordeaux huse. Vinmarkerne ligger udelukkende på den vestlige side af floden og går næsten lodret op i vejret. Og nogle af markerne har da også en hældning på over 60 grader, hvilket betyder stort set, at alle vinmarker er anlagt med terrasser, da det ellers er umuligt at arbejde med vinstokkene.

Her er det syrah og viognier der dyrkes, men det er kun rødvine som er godkendt. Til gengæld er der mange som benytter op til 20% viognier i vinene for at give dem mere frugt og tage lidt af de til tider hårde tanniner.

Området består af tre delområder: Saint-Cyr-sur-Rhône, Ampuis og Tupin-Semons, og stort set alle marker ligger mellem 180 og 325 m. I Saint-Cyr-sur-Rhone og Ampuis er det primært skiffer, mens man i Tupin-Semons finder mere granit. I smagen kommer det primært til udtryk i lidt blødere og mere tilgængelige vine i Tupin-Semons end nordligere.

Klimaet er semi-kontinentalt, og der benyttes det specielle opbindingssystem single guyot med to stokke, hvilket ikke ses mange steder. En metode til at give mere sollys til druerne og som har stor betydning for den fenoliske modning af druerne.

Vinene er da også stilmæssigt mere i familie med bourgogne end det sydlige Rhone. Lyse, høje tanniner og yderst elegante. Måske ikke nær så gemmeværdige som vinene fra Hermitage og Cornas, men alligevel bør man vente en 8-10 år før vinene rigtigt viser sin rette identitet.

Der er to gennemgående stilarter, der gik igennem smagningen af vinene fra Cote Rotie. Dels de elegante, hvor der primært benyttes brugte fade, og hvor der fermenteres med stilkene. En metode som især Jamet og Rostaing er eksponenter for. Og så den anden stil, hvor stilkene primært fjernes, og hvor vinene lagrer på en del nye fade. Og her er det især Guigal og Stephane Ogier som er gået i denne retning.

Generelt var niveauet højt selvom 2014 og 2013 stadig er meget unge i Cote Rotie. Måske ikke de største årgange her men alligevel en årgang, hvor de gode producenter formår at lave gode vine. 2012 viser sig derimod noget stærkere, og der er flere perler i denne årgang. Bl.a. især fra Stephane Ogier og Guigal. 2011 står måske lidt i skyggen af den flotte 2010 årgang, men det er bestemt ikke en årgang der skal undervurderes. Flere vine viste sig imponerende gode.

Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival 9+10 september - læs mere her.

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere