Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Sådan bliver vinene fra Sicilien

Vi har kigget nærmere på de nyeste frigivne årgange fra Sicilien

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

2016 var generelt et varmt og meget tørt år på Siclien. Så tørt, at det skabte problemer for de vinproducenter, som ikke kunstvander, og som har unge marker. Det gjaldt f.eks. danske Peter Vinding-Diers, som fortæller, at man kun fik 60 mm. regn om foråret mod omkring 600 mm. normalt.

Høsten startede i slutningen af juli med de internationale hvide sorter som chardonnay og sauvignon blanc. Det blev efterfulgt i september af de lokale druer  grillo, inzolia og cattarrato. Herefter fulgte høsten af nero d’avola samt i oktober af druerne på Etna. De sidste, som høstes, er de røde nerello druer, som høstes i slutningen af oktober og begyndelsen af november.

 

Etna Rosso

Vinene laves på primært nerello mascalese men ofte med en smule nerello cappucio. Sidstnævnte for at give farve og frugt til vinen. Det er yderst elegante vine, og er man til vine på nebbiolo fra Piemonte og pinot noir fra især Bourgogne, vil jeg anbefale vinene fra Etna. De er lyse, yderst elegante med høj syre og en del tannin. Skal jeg sammenligne dem med nebbiolo har de lidt mere rød, umiddelbar frugt og en smule lavere tannin. Endvidere har de den mineralske, karakteristiske karakter, som kommer fra den vulkanske jord. Årgangsmæssigt er der forskelle, men min vurdering er, at producenten betyder mere. Det var 2015 af Etna Rosso, der blev præsenteret, men flere, som frigiver enkeltmarker, præsenterede 2014 og 2013. Alle tre ganske pæne årgange. Udfordringen er klart, at lade druerne tale og ikke maskerer dem for meget af fadene. De gode producenter som Benanti, Gialomo Russo, Pietradolce og Graci benytter stort set ikke de mindre fade men udelukkende de større slovenske bottis. Lidt på samme facon som de klassiske producenter i Barolo.

 

Etna Bianco

De hvide Etna-vine er lavet på primært carricante druen, som indimellem blandes med cataratto, minella og visparola. Carricante dyrkes især omkring Milo på den østlige side af Etna. Det er en aromatisk drue, hvor der især er fersken og citrustoner i duften. Men i smagen er den yderst mineralsk og har et helt specielt svovlet udtryk, jeg gætter på kommer fra den mineralske jord. Syren er høj og strukturen for de fleste ganske flot. Benanti står ud for mig med sin Pietra Marina, men også Graci gør det rigtig flot. En meget atypisk italiensk hvidvin, jeg anbefaler alle at prøve.

 

Nero d’Avola

Måske den drue, de fleste forbinder med Sicilien. En drue, der kan give mange forskellige udtryk og i mange forskellige kvaliteter. Den benyttes også i en del blends, dog er mange af disse ganske uinteressante i min optik. Når den fremstår rent, kan den have et let krydret udtryk, være intens med røde bærtoner med mynte, chokolade og vaniljetoner. Der, hvor den fungerer bedst, er når man fornemmer druen renest, altså uden for meget fad og gerne med et let mineralsk udtryk. Det finder man oftest i vinene fra det sydøstlige del af Siclien. Bedste eksempler er Asuli, Nicosia og Mazzei.

 

Syrah

Er der en international drue, der gør det godt på Sicilien, er det syrah. Vinene kan på ingen måde sammenlignes med de tilsvarende fra hverken det nordlige Rhône eller Australien. Måske skal man lede indimellem. Masser af koncentration og man fornemmer alkoholen, men de er ikke nær så marmeladeagtige som i Australien, og så har de pebertonerne fra Rhône. Alt i alt ganske spændende vine, omend ingen vitterligt kommer helt ud over rampen. Og så er der det interessante kuriosum, at danske Peter Vinding-Diers laver vin her, netop med vægt på syrah.

 

Zibibbo

Meget blomstret udtryk og lidt Siciliens svar på muscat eller gewurztraminer. Masser af intensitet i duft og smag. Meget blomstret og parfumeret i smagen. Bestemt en spændende drue, der dog givet vil dele folk grundet dens noget parfumerede udtryk. Ikke mange producenter men med Costa Ghirlanda som den tonegivende.

 

Grillo

Grillo er den dominerende hvidvinsdrue på Sicilien. Den giver nogle friske vine med fersken og citrustoner. Grillo har man fundet ud af er en krydsning mellem den lokale cataratto drue og så muscat alexandria. Druen havde sin storhedstid i midten af 1900-hundrede tallet, da Marsala-vinen var på sit højeste, og man forsøgte at skabe forskellige krydsninger velegnet til denne vintype.  For mig er grillo især en vin, der imponerer i næsen. Den er yderst intense i duften men kan ofte have svært ved at følge med i smagen. I de senere år er druen begyndt at blive taget mere alvorligt, og man finder i dag mange ganske gode vine på denne drue. En vin, jeg altid vil nyde til mad og gerne lidt fyldig, krydret mad. Bedste producenter er:

 

Søde vine

Sicilien kan i den grad lave søde vine. Mest kendte er vinene fra Marsala, men også vintypen Passito er værd at lede efter. Dette er hvide, søde vine men med en høj kompleksitet. Højdepunktet er uden sidestykke Donnafugatas Ben Ryé, som i min optik er en af de flotteste søde vine i verden. Syren, den honningfyldte sødme og kryderede smag er alt, hvad man kan bede om.

 

Kom til Whisky & Rom festival i oktober -læs mere her

Kom til Tysk vinfestival i oktober - læs mere her.

Kom til Oversøisk vinfestival i november - læs mere her.

De bedste vine:

Nerello mascalese

Pietradolce Vigna Barbagalli 2014 | 96

Benanti Rovittello  2013 | 95

Girolamo Russo San Lorenzo 2015 | 95

Benanti Serra Della Contessa 2013 | 94

Cottanera Etna Rosso 2013 | 94

Girolamo Russo Feudo 2015 | 94

Graci Etna Rosso Doc Arcurìa  2015 | 94

Graci Quota 1000 Barbabecchi  2013 | 94

Benanti Etna Rosso  2015 | 93

Girolamo Russo Feudo Di Mezzo 2015 | 93

Pietradolce Archineri rosso 2015 | 93

Benanti Nerello Mascalese 2014 | 92

Cusumano Alta Mora Etna Rosso 2014 | 92

Girolamo Russo A Rina 2015 | 92

Graci Etna Rosso Doc Feudo Di Mezzo 2015 | 92

Nicosia Sosta Tre Santi - Nerello Mascalese 2012 | 92

Nicosia Tenute Nicosia Monte Gorna Riserva Etna Rosso 2011 | 92

Tenuta di Fessina Il Musmeci 2011 | 92

Azienda Agricola Tornatore Tornatore Etna Rosso 2015 | 91

Barone di Villagrande Etna Rosso Contrada Villagrande 2013 | 91

Girolamo Russo Rosato 2016 | 91

Graci Etna Rosso Doc 2015 | 91

Pietradolce Etna Rosso 2015 | 91

 

Carricante

Benanti Pietra Marina 2013 | 93

Cottanera Etna Bianco Contrada Calderara 2015 | 92

Graci Etna Bianco Doc Arcurìa 2015 | 92

Nicosia Tenute Nicosia Monte Gorna Etna Bianco 2013 | 92

Azienda Agricola Tornatore Tornatore Etna Bianco 2016 | 91

Barone di Villagrande Etna Bianco Doc Superiore 2016 | 91

Cusumano Alta Mora Etna Bianco 2015 | 91

Nicosia Fondo Filara Etna Bianco C.Da Monte Gorna Biologico 2016 | 91

Palmento Costanzo BIANCO DI SEI 2015 | 91

Cottanera Etna Bianco 2016 | 90

Firriato Cavanera Ripa Di Scorciavacca 2015 | 90

Graci Etna Bianco Doc 2016 | 90

Palmento Costanzo MOFETE BIANCO 2015 | 90

Pietradolce Etna Bianco 2016 | 90

Tenuta di Fessina A’ Puddara 2015 | 90

 

Nero d’Avola

Assuli Lorlando - Rosso Riserva 2016 DOC Sicilia | 93

Nicosia Sosta Tre Santi - Nero d'Avola  2010 IGT Siciliav| 92

Cantine Europa Roceno - Nero D'avola  2016 IGP Terre Sicilianev| 91

Caruso & Minini Cutaja Nero D'avola Riserva 2014 DOC Siciliav| 91

Feudo Montoni Nero d'Avola   - "Vrucara" 2013 DOC Siciliav| 91

Feudo Principi di Butera Nero D'avola - Feudo Principi Di Butera 2015 DOC Siciliav| 91

Planeta Santa Cecilia 2013 DOC Notov| 91

Tenute Lombardo Nero d'Altura 2014 DOC Siciliav| 91

Zisola Zisola 2015 DOC Sicilia - Notov| 91

Agricola Gregorio De Gregorio Nero D'avola 2015 IGT Terre Siciliane | 90

Assuli Besi 2016 DOC Sicilia | 90

Cantine Europa Eughenes - Nero d'Avola  2016 DOC Sicilia | 90

Caruso & Minini Bio Nero D'avola 2015 DOC Sicilia |

Donnafugata Sherazade  2015 DOC Sicilia| 90

Feudo Disisa Vuaria 2012 DOC Monreale | 90

Feudo Maccari Saia 2014 DOC Sicilia |

Tasca d'Almerita Lamuri - Nero d'Avola  2015 Doc Sicilia |

Tenuta Gorghi Tondi Vivitis Bio - Nero d'Avola  2016 IGP Terre Siciliane | 90

Tenute Lombardo Passa Di Nero 2012 DOC Sicilia | 90

Tenute Rapitalà Campo Reale - Nero d'Avola  2016 Doc Sicilia | 90

 

Zibibbo

Caruso & Minini Corte Ferro Zibibbo 2016 | 91

Coste Ghirlanda Silenzio 2015 | 91

Coste Ghirlanda Silenzio 2014 | 91

Coste Ghirlanda Jardinu  2014 | 90

Firriato Passulé 2014| 90

 

Grillo

Assuli Astolfo 2016 | 92

Feudo Montoni Grillo -  "Della Timpa" 2016 | 92

Tenuta Gorghi Tondi Grillodoro 2012 | 92

Cantine Settesoli Mandrarossa Grillo 2016 | 90

Feudo Maccari Grillo 2016 | 90

Planeta Terebinto 2016 | 90

 

Syrah

Alessandro di Camporeale Kaid - Syrah 2014, DOC Sicilia | 90

Alessandro di Camporeale Kaid - Vendemmia Tardiva 2016, IGT Terre Siciliane | 90

Feudo Maccari Maharis 2014, DOC Sicilia | 90

Tenute Rapitalà Solinero 2013, IGT Terre Siciliane | 90

Vinding Montecarrubo Montecarrubo Il Carrubo 2015, IGT Terre Siciliane | 90

 

 

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen